Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS og Scandic er to af de store spillere inden for rejseindustrien i Norden. Nu er de gået sammen for at tilbyde bedre fordele for medlemmerne i begge bonusprogrammer
InsideFlyer har her til morgen talt med SAS og hørt om dette nye strategiske samarbejde mellem SAS og Scandic.
SAS har haft hotelpartnere i lang tid, men nu med denne aftale med Scandic tager de det et skridt videre. Samlet vil dette give forbedret fordele for de 11 millioner medlemmer, der er i EuroBonus og Scandic Friends.
Vi er glade for at kunne lancere dette partnerskab med Scandic, som er et af de ikoniske hotelvaremærker i Skandinavien. Ved at gå sammen kan SAS og Scandic tilbyde unikke fordele for vores EuroBonus medlemmer.
Sammen kan begge varemærker levere endnu bedre bonusmuligheder og ekslusive fordele både i luften og på jorden.
Anko van der Werff, President og CEO i SAS
Der vil være muligt med statusmatch mellem EuroBonus og det nye Scandic Friends. For EuroBonus er det muligt Du vil skulle forbinde din EuroBonus konto med din Scandic Friends konto for at kunne opleve fordelene. Dette vil ske igennem en hjemmeside.
4 primære ting, som bliver tilgængeligt i starten af det nye år:
- Stausmatch mellem de to programmer (SAS oplyser at et match til Scandic Friend vil starte højere end level 2 i Scandic Friends og vil være fra EuroBonus Sølv)
- Point Exchange (der vil ikke være en omkostning for at flytte point mellem de to programmer)
- EuroBonus medlemmer vil få adgang til billigere bonusnætter igennem dette samarbejde
- Du vil kunne opnå EuroBonus Guld/Diamant ved at have høj status i Scandic Friends – helt uden at flyve
Det første som sker vil være at du kan lave et statusmatch. Dette vil ske forventeligt fra starten af 2025.
SAS oplyser her til morgen at du vil hurtigere kunne booke bonusnætter eller flyvninger for point før året er slut. Dette vil være værd at være opmærksom på, da der kan komme nogle gode muligheder.
Denne aftale mellem Scandic og SAS demostrerer styrken af at være de førende spillereinden for rejseindustrien i Norden. Vi skaber værdi for samlet 11 millioner medlemmer.
Partnerskabet vil opmuntre kunderne i at benytte Scandic og SAS når de skal rejse i fremtiden.
Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med SAS og at fortsat kunne tilbyde flere fordele og værdi for vores gæster, medlemmer og virksomheder.
Jens Mathiesen, President og CEO i Scandic Hotels Group.
Få EuroBonus Guld/Diamant uden reelt at flyve
Det vil reelt være muligt at kunne lave et statusmatch mellem Scandic Friends og EuroBonus, således at du bliver EuroBonus Guld eller Diamant – helt uden at flyve så meget som det kræver. Du skal bare have høj nok status i Scandic Friends og lave et statusmatch. Dette samme gælder naturligvis den anden vej rundt.
Er det et modspil mod Norwegian og Strawberry?
SAS oplyser til InsideFlyer at de ikke ser det således. SAS har haft gode samarbejder med mange partnere i flere år – ikke kun hoteller.
Nu vil de med samarbejdet med Scandic give endnu flere muligheder og ser det mere som at Norwegian og Strawberry forsøger at hente ind på SAS og Scandic.
Foto: SAS/Scandic/PR
Skriv et svar