SAS præsenterer efterårsferiens mest populære destinationer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I efterårsferien bliver danske rejsende tiltrukket af både sol og storby. Det fremgår af en ny opgørelse fra SAS, der viser præcis hvilke destinationer, der får danskerne til at pakke kufferten og rejse afsted i efterårets mest populære ferieuge.

De klassiske storbyer London, Milano og Paris er fortsat blandt danskernes mest efterspurgte europæiske destinationer i efterårsferien. Men SAS bemærker også en øget interesse for byer som München, Zürich og Firenze, hvilket understreger danskernes voksende nysgerrighed for nye europæiske perler.

Flere drømmer sig længere væk – New York, Boston og Los Angeles står øverst på listen

For de rejsende, der ønsker at rejse længere væk, er USA fortsat et af de mest populære valg. New York er ifølge opgørelsen den mest eftertragtede interkontinentale destination efterfulgt af Boston og Los Angeles, mens byer som Tokyo og Washington, D.C. også ligger i top fem. Den øgede efterspørgsel på langdistanceflyvninger viser, at danskerne i højere grad drømmer om at udforske verden uden for Europa.

Vi ser en tydelig tendens, hvor interessen for både korte og lange rejser vokser markant i alle skoleferier. For at imødekomme den stigende efterspørgsel har vi øget antallet af flyvninger til flere af de mest populære destinationer, hvilket giver vores rejsende endnu flere muligheder for at udforske verden.

Edward Fotheringham, global salgschef hos SAS.

Danskerne har stadig en forkærlighed for det solrige Middelhav

I efterårsferien søger danskerne gerne mod solrige destinationer i Sydeuropa, hvor rejsemål som Milano, Malaga, Rom, Palma og Athen er øverst på listen over de solhungrende danskeres favoritter. Det varme, solrige klima og muligheden for at slappe af i både by og på strand gør destinationerne til oplagte valg for mange danskere. SAS oplever i efterårsferien også en stor efterspørgsel på destinationer som Alanya, Faro og Las Palmas, der understreger tendensen med danskere, der søger mod sydens sol.

Hvor rejser svenskerne og nordmændene hen?

Danskerne og svenskerne deler interessen for London og Paris, men hvor Amsterdam tiltrækker flere svenskere, er Milano mere populært blandt danskerne. New York og Los Angeles topper listen over længere rejsemål for begge lande, men danskerne foretrækker også Boston og Tokyo, mens svenskerne foretrækker San Francisco. Solrige favoritter som Malaga, Rom og Palma ligger for begge lande i toppen, men danskerne viser større interesse for Athen, Faro og Alanya.

Der er også både ligheder og forskelle blandt de danske og norske favoritdestinationer i efterårsferien. London, Milano og Paris er populære destinationer i begge lande, men nordmændene vælger også Bruxelles og Amsterdam, mens danskerne foretrækker Zürich og München. Både danskere og nordmænd viser stor interesse for rejser til New York, men nordmændene foretrækker Alicante og Athen, mens danskerne oftere vælger Faro og Alanya.

Liste over danskernes favoritdestinationer i efterårsferien:

Storbyer uden for EUStorbyer i EUSydeuropa
New YorkLondonMilano
BostonMilanoMalaga
Los AngelesParisRom
TokyoRomPalma
Washington, D.C.AmsterdamAthen

Foto: André Jørgensen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *