SAS rasler med sablen grundet svensk flyskat

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS kom i går med en klar udmelding til den svenske regering, at selskabets nuværende og fremtidige langruter måske flyttes til for eksempel København, hvis en svensk flyskat bliver indført.

Det er i øjeblikket kun et forslag, som den svenske regering planlægger at ville gennemfører. Så det kan forsat ende med at forslaget laves om. Men SAS vil meget gerne gøre opmærksom på at dette forslag ikke er gavnligt for flyselskaberne og dermed de rejsende, da billetterne bliver dyrere.

De to nuværende ruter til Hong Kong og Los Angeles kunne derfor meget vel være på vej mod København.

Højere priser grundet flyskat

Flyskatten vil få følgende effekt, hvis den gennemføres (kilde: SvD):

  • 80,- svenske kroner på rejser inden for Europa
  • 280,- svenske kroner på rejser uden for Europa
  • 430,- svenske kroner på rejser til langruterne (som USA eller Asien)

Konsekvensen er så at prisen stiger med 160,- for en rejse mellem København og Stockholm. Det samme gælder for indenrigsbilletterne i Sverige. Langruterne bliver belastet med hele 860,- svenske kroner for en returbillet. I dag kan du få en billet til New York for 3.500,- svenske kroner, så at tillægge 860,- svensker kroner svarer til en prisforøgelse på over 20%.

SAS, Norwegian og BRA er enige

SAS får også støtte fra Bjørn Kjos fra Norwegian, som siger:

I Norge har vi allerede set hvilke konsekvenser en flyskat får. Det betyder at ruter nedlægges, da de ikke længere er lønsomme. En flyskat går ekstra meget ud over indenrigsruterne og det vil vi også få at mærke i Sverige.

Det samme er udmeldingen fra det svenske flyselskab BRA, som allerede nu har sat deres igangværende ordre på nye fly i bero. Det giver allerede nu en negativ konsekvens af forslaget, da de så vil forsætte længere tid med ældre fly, som bruger mere brændstof. Stik imod hvad flyskatten skulle bidrage med.

Det bliver spændende at se hvad den svenske regering ender med at gøre og hvad konsekvensen bliver. Det ser i øjeblikket ud til at Stockholm er lidt bagud på point, når det gælder ruteudviklignen. Denne flyskat sammen med den tidligere nævnte pre-clearence på rejser til USA, hvor du foretager din immigration i Stockholm vil også koste ekstra penge, da USA skal have folk fast i Stockholm. Denne omkostning er også noget flyselskaberne forventer de skal betale en del af og dermed også gøre billetten dyrere.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. obs obs siger

    Det her må være noget som Miljöpartiet har presset igennem i regeringen for jeg tvivler på at sosserne vil gå helhjertet ind for sådan en flyskat, da det givetvis vil flytte trafik fra ARN til CPH og det tror jeg ikke at man ønsker heroppe i 08-området.

    Men det går jo sikkert som i 2006 hvor den forrige S-regering forsøgte noget lignende. Det går bare ikke at have vilkår som er væsentligt anderledes end i de omkringliggende lande. Derudover gør det jo heller ikke situationen i SAS bedre.

  2. Henrik Olsen Henrik Olsen siger

    obsDet her må være noget som Miljöpartiet har presset igennem i regeringen for jeg tvivler på at sosserne vil gå helhjertet ind for sådan en flyskat, da det givetvis vil flytte trafik fra ARN til CPH og det tror jeg ikke at man ønsker heroppe i 08-området.

    Men det går jo sikkert som i 2006 hvor den forrige S-regering forsøgte noget lignende. Det går bare ikke at have vilkår som er væsentligt anderledes end i de omkringliggende lande. Derudover gør det jo heller ikke situationen i SAS bedre.

    Jeg er helt enig i at dette er meget skævt. Se bare Norge, som indførte noget lignende. Det har kostet dem på deres inderigsruter og de får som sådan heller ikke mange nye langruter fra mange selskaber.

  3. obs obs siger

    Henrik OlsenJeg er helt enig i at dette er meget skævt. Se bare Norge, som indførte noget lignende. Det har kostet dem på deres inderigsruter og de får som sådan heller ikke mange nye langruter fra mange selskaber.

    Og afgiften i Norge er ovenikøbet på kun 80 kroner uanset rejsens længde og antal skift (så vidt jeg forstår den). Hvis Sverige så vil lægge over 800 kroner på en transatlantisk rejse så vil der sikkert forsvinde meget interkontinental trafik fra Arlanda.

  4. Henrik Olsen Henrik Olsen siger

    obsOg afgiften i Norge er ovenikøbet på kun 80 kroner uanset rejsens længde og antal skift (så vidt jeg forstår den). Hvis Sverige så vil lægge over 800 kroner på en transatlantisk rejse så vil der sikkert forsvinde meget interkontinental trafik fra Arlanda.

    Men lidt sjov situation med at SAS anklager CPH for at være for dyr og nu kommer ARN så ind med en flyskat (eller regeringen) gør…. så er CPH måske lige pludselig ikke den dårligste….

  5. obs obs siger

    Henrik OlsenJeg er helt enig i at dette er meget skævt. Se bare Norge, som indførte noget lignende. Det har kostet dem på deres inderigsruter og de får som sådan heller ikke mange nye langruter fra mange selskaber.

    Omvendt er der jo også en god grund til at de fleste af SAS' fly er indregistreret i Norge da afgiften jo er langt lavere der i forhold til i Danmark og Sverige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *