SAS og Sixt gør indenrigsrejser billigere og nemmere

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS og Sixt Biludlejning gør nu sammen indenrigsrejser billigere, nemmere og mere bekvemme. De lancerer et helt nyt alt-inklusiv-produkt, SAS bilen, der skal inspirere endnu flere privat- og erhvervskunder til at opleve Danmark ved at benytte indenrigsruterne.

En netop afsluttet Epinion-analyse viser, at der i Danmark er stor uvidenhed omkring de seks indenrigsruter fra København og to indenrigsruter, der går udenom Københavns Lufthavn. Det er i dag primært forretningsrejsende, der benytter fly som transportmiddel mellem landsdelene.

Derfor iværksætter Københavns Lufthavn til efteråret en omfattende kampagne for at udvide kendskabet og få flere private rejsende med indenrigsflyene. Det ønsker Sixt og SAS at støtte med SAS bilen, der er en alt inklusiv- lejebil fra Sixt. Priserne inkluderer 250 kilometer, en tankfuld brændstof, lufthavnsgebyr og fuld kaskoforsikring (inkl. glas og dæk) med kr. 0 i selvrisiko.

Michael Hansen, salgschef i SAS siger til den nye mulighed:

Vi vil gerne gøre det lettere for vores indenrigsrejsende at flyve med os, når man for eksempel skal fra Jylland til Sjælland. Derfor giver vi sammen med Sixt Danmark mulighed for en lejebil, hvor alt er sørget for på forhånd. Så bliver det endnu lettere og tidsbesparende at hente sin lejebil, når man er stået af flyet og for eksempel skal videre til møder.

Søren Lithander, CEO hos Sixt Danmark, udtaler:

Vi har lyttet til kunderne, som ønsker en alt-inklusivløsning. Det kan ikke blive nemmere at leje bil, og man skal ikke tænke på f.eks. brændstof of selvrisiko. SAS bilen er tilgængeligt for kunder, der flyver indenrigs med SAS til enten Billund, Aalborg, Aarhus eller Københavns lufthavne. Vi ser frem til at høre kundernes respons.

SAS Bilen kan bookes på følgende link



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *