Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Fra 1. februar ændrer SAS optjeningen af Eurobonus Points for flyvninger udført af Star Alliance-partnere Singapore Airlines og Ethiopian Airlines.
For bare ni måneder siden, øgede SAS prisen for opgradering med points med op til 40%. Det skete natten over, uden nogen form for forudgående varsel. I 2014, lavede virksomheden massive nedskæringer i optjeningen på egne ruter, også på det tidspunkt med kun lidt over en måned varsel.
Denne gang, reduceres optjeningen af points hos to af partnervirksomhederne fra 1. februar, og SAS fortsætter den uheldige tendens til at ændre optjeningen med kort varsel.
Kort varsel
Ændringen gennemføres med tilsyneladende kort varsel, da nye indtjeningstabeller træder i kraft om lidt over en uge. Ændringerne er ikke annonceret andre steder end på optjeningslisten for de to specifikke partnere, der er tilgængelige på SAS’ hjemmeside.
Det er ukendt for InsideFlyer, nøjagtig hvornår disse sider blev opdateret. Det blev først bemærket i vores norske forum sidste torsdag, så det antages, at ændringerne blev opdateret på siderne for relativ nylig.
Det er naturligt, at bonuspointoptjening ændrer sig over tiden, men det er uheldigt, når det sker med kort varsel.
Ændringerne
Hos både Singapore Airlines og Ethiopian Airlines reduceres indtjeningen på flere af business class-billetterne fra 200% til 150% eller 125%.
Det vil sige, hvis du flyver fra København til Singapore med Singapore Airlines før den 1. februar, vil du modtage 12.380 EuroBonus points i klasse D. Fra 1. februar modtager du i stedet 9.285 EuroBonus points.
Hos Ethiopian Airlines betyder alle ændringer en reduktion i indtjeningen. Hos Singapore Airlines er der også hovedsageligt skåret, med undtagelse af bookingklassen S og T (begge er præmieøkonomi), der stiger fra 100% til 125% indtjening. Værre går det dog ud over bookingklasse L, som skæres fra 100% til kun 10% indtjening.
Ny og gammel optjeningstabel for Singapore Airlines:
Gammel og ny tabel for Ethiopian Airlines:
Det er vores forståelse, at flyvninger gennemført den 1. februar eller senere vil følge de nye tabeller, uanset om billetten blev bestilt før ændringerne blev annonceret.
Tip: Hvis du vil undersøge indtjeningen i bestemte bookingklasser hos forskellige partnere, kan wheretocredit.com være et nyttigt værktøj. Her finder du et overblik over tilgængelige programmer, som du kan vælge at optjene bonuspoint i for en bestemt tur, sammen med en sammeligning af optjeningen i de forskellige programmer.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Ole fra vores søsterside Insideflyer.no
Skriv et svar