SAS snart klar med livslangt EuroBonus Guld medlemsskab

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har i de sidste par år fokuseret meget på at gøre EuroBonus større og bedre. Større i antal af medlemmer og bedre i forhold til at tilbyde især EuroBonus Guld og Diamant medlemmerne bedre fordele. Nu er SAS snart klar med et livslangt EuroBonus Guld medlemsskab.

For mange frekvente rejsende er det at have sit EuroBonus Guld medlemsskab vigtigt. Det gør at tiden, som skal bruges til at komme igennem lufthavnen er kortere, da ting som prioritets check-in, fast track, lounge adgang og så videre er tilstede. Alt sammen fordele, som gør hele rejseoplevelsen bedre.

Hvad er et livslangt EuroBonus Guld medlemsskab?

SAS har i længere tid haft et uofficielt tilbud om at du kunne få et EuroBonus Guld medlemsskab når du nærmede dig pensionsalderen. Dette var betinget af at du have haft minimum EuroBonus Guld medlem i mindst 10 år i træk, samt at de 10 år var opnået ved at optjene EuroBonus point ved at flyve. Dermed ville det ikke tælle med om du havde fået det som gave eller andre kampagner.

Nu bliver den fordel 100% officiel da SAS har annonceret det som en ny og forbedret fordel for deres mest loyale kunder. Teksten fra SAS er følgende:

Fra efteråret 2016 indfører EuroBonus endnu et bevis på, at langvarig loyalitet er det vigtigste, man kan få fra sine medlemmer. Derfor tilbyder vi alle, som har været, eller i fremtiden bliver, uafbrudt Guld- eller Diamant-medlemmer i mindst 10 år, et livslangt Guld-medlemskab. De medlemmer, som har opnået ti sammenhængende år fra januar 2016 og frem, vil automatisk være omfattet af tilbuddet. Dog vil Guld-medlemskab, som gives af et Diamant-medlem, ikke tælle med. Flere detaljer vil komme op til lanceringen, og medlemmer, som tilbydes dette medlemskab, vil blive personligt kontaktet.

Dette er en meget klar forbedring. Det betyder, at du efter 10 år i træk, vil have EuroBonus Guld fordelene i resten af dit liv – uanset din alder. Dette er uden at du så hvert år skal optjene EuroBonus point nok sammen til at kvalificere dig som Guld medlem. Dette er klart en fordel for dig som EuroBonus medlem og et incitament for at lægge så meget af dit rejsebudget ved SAS. SAS belønner så din loyalitet med et livslangt EuroBonus Guld medlemsskab.

Vi syntes dette er et spændende tiltag, som helt sikkert vil sikre SAS forsat kan vokse deres EuroBonus program. Flere fordele til de mest loyale medlemmer er vejen frem for at sikre at de forsat benytter SAS, som det primære flyselskab. Vi glæder os til at høre mere fra SAS og EuroBonus i fremtiden.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *