SAS vil med ny Starlink aftale snart tilbyde lynhurtigt internet ombord

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som vi gættede på søndag, så har SAS i dag offentliggjort, at de har lavet en aftale med Starlink. Det betyder lynhurtigt internet med mulighed for streamning på alle deres fly, når det er fuldt udrullet.

SAS har altid været med fremme, når det kommer til at kunne tilbyde internet ombord på deres fly. SAS startede faktisk tilbage i 2004 med opstarten af Connexion by Boeing med at tilbyde internet ombord, senere startede en udrulning af Airbus A320 flåden og nu overtager Starlink og skal ud på hele SAS flåden.

SAS og Starlink. Grafik: SAS/PR

Starlink løser et af de problemer, som har været en udfordring – udover hastighederne – nemlig at de udfordrende områder over Nordpolen, Atlanterhavet og Nordsøen – alle er områder, der tidligere har været påvirket af forstyrrelser fra konventionelle satellittjenester.

Du får med Starlink en uafbrudt internet oplevelse fra du har boardet dit fly og til du forlader flyet igen. Det betyder eksempelvis at du eller familiens børn, kan streame fra de sætter sig i flyet i København og til de forlader det igen i Los Angeles. Det bliver nye tider og noget som bestemt vil gøre de direkte ruter SAS tilbyder langt mere attraktive.

Fra SAS fortæller Paul Verhagen, Chief Commercial Officer hos SAS, følgende:

Ved at introducere denne nye teknologi, forbinder vi vores passagerer med verden på en måde, vi aldrig har gjort før. Vi sætter en stopper for frustrerende afbrydelser og indleder en ny æra af internetforbindelse. Uanset om vi flyver over Atlanterhavet eller Nordsøen, kan vores passagerer nu stole på en forbindelse, der er både stabil, uafbrudt og hurtig. Dette handler om at give vores kunder det bedste og sikre, at SAS forbliver synonymt med kvalitet.

Paul Verhagen, Chief Commercial Officer hos SAS.

Starlink bliver løbende over tid installeret på alle fly i SAS flåde (ikke wet lease og andre partnere). Så det kommer på Airbus A320 familien (også Airbus A321LR), Airbus A330 og A350, samt deres Embraer fly.

Udrulningen starter i 2025

Udrulningen starter i slutningen af 2025 og vil starte med fly, der endnu ikke har noget internet ombord.

Der er også en faktor som SAS ikke selv er herre over. Det er at de forskellige flytyper skal være godkendt. Det er en såkaldt “supplemental type certificate” eller STC. Denne STC findes endnu ikke på samtlige modeller SAS har. Eksempelvis har en Airbus A350 endnu ikke en godkendt STC fra FAA og EASA. Det samme gælder for den Airbus A330-300 SAS bruger. Det er lige nu kun en Airbus A330-200 som har en godkendt STC. Så arbejdet med at få alle modellerne godkendt er igangsat hører vi fra SAS.

Dermed svarer SAS også positivt på den kritik, som har været der længe, at ikke alle fly har internet ombord. Ved netop at starte med de fly, som ikke har internet ombord, så vil SAS hurtigere kunne reducerer dette antal.

Fra SAS har vi fået oplyst at de vil prioritere langruterne over for de kortere ruter.

Gratis internet til alle

SAS fortæller også at det vil være muligt for alle at få adgang til det lynhurtige internet – eneste krav er at du har en EuroBonus konto. Der er ingen krav om status.

Dette er en positiv ændring, da SAS i 2023 blandt andet fjernede gratis internet for deres kunder rejsende i SAS Plus. Nu vil SAS “bytte” gratis internet med et EuroBonus medlemsskab.

Dette kan være et godt bytte for SAS, da de på den måde får et tættere forhold til de som rejser med SAS – udover at se medlemstallet stige. Ved at kunne kommunikere løbende, under og efter rejsen med de rejsende, så viser erfaringen at man er mere tilbøjelig til at vælge SAS igen. Dermed er en begyndende loyalitet startet. Denne “customer value proposition” fortæller SAS til InsideFlyer er en central del af begrundelsen for at tilbyde gratis internet.

Investeringen fra SAS på dette er i millionklassen og dermed skal SAS også kunne hente værdi i denne investering.

SAS oplyser at de fortsat vil kunne tilbyde produkter som gør at kunderne vil tilvælge SAS. Trådløst internet der kan tilbyde streaming er noget som både famillier (med børn), men også forretningsrejsende i mange tilfælde vil se som en klar fordel.

Flere muligheder i fremtiden

Når Starlink er fuldt udrullet på SAS Airbus A330 og A350, så kan In-Flight underholdningssystemet kunne udvides til eksempelvis at tilbyde Live TV (som du måske kender det fra andre flyselskaber).

Det betyder også at besætningen ombord nu stabilt og hurtigt kan få alle de sidste nye informationer om passagernes eventuelle videre forbindelser og andre ting der kan påvirke ankomst til tiden.

Det som du vil opleve er at de muligheder du har i dag med et 5G mobilabbonnement, er samme oplevelse du vil få i luften. Du vil derfor kunne arbejde uhindret eller bare slappe af med en film eller serie. Ting som online kald vil også kunne klares, men da dette formodentlig er til gene fra andre passagerer, samt at alle kan høre hvad du siger, så er det nok ikke noget som bliver et fast tilbud.

I dag har Starlink en stadigt stigende kundeliste. Air France er et af de nyeste flyselskaber på listen sammen med United Airlines. United vil have Starlink på deres godt 2.500 fly. Listen tæller også flyselskaber som:

Og i år ser vi også SAS på den liste.

Vil du vælge et flyselskab fra, hvis det ikke tilbyder gratis internet?

Foto: SAS/PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *