Scandic har nu åbnet storstilet resorthotel tæt på lufthavnen med wellness afdeling

Scandic CPH Strandpark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag åbnede Scandic sit splinternye, københavnske city resort direkte ud til Øresund. Hotellet er næste led i Scandics danske vækststrategi og er kun 600 meter fra Københavns Lufthavn.

Nordens største hotelkæde, Scandic, har netop åbnet sit nye hotel, Scandic CPH Strandpark, der rejser sig i 12 etager i første række ud til Øresund. Med placering i Kastrups nye internationale erhvervsområde Scanport bliver hotellet Scandics 28. i Danmark. Hotellet blev officielt indviet af Tårnby kommunes borgmester, Allan Steenberg Andersen, der klippede det traditionelle røde bånd.

Scandic CPH Strandpark
Båndet klippes til åbning af Scandic CPH Strandpark. Foto: Scandic

CPH Strandpark har som mål at blive en destination for både rejsende og lokale i København, og som noget nyt hos Scandic vil CPH Strandpark invitere besøgende indenfor til kædens første danske wellnessområde. Her kan besøgende tage et dyp i poolen eller opleve Danmarks første snebad. Hotellet åbner samtidig for skybaren SEANERY, der byder på uforstyrret udsigt over Øresund, her vil der både blive serveret brunch i weekenderne og kølige forfriskelser om aftenen.

Scandic CPH Strandpark
Scandic CPH Strandpark. Foto: Scandic

Det er med stor glæde, at vi slår dørene op til Scandic CPH Strandpark. Vi åbner for et fantastisk hotel til både rejsende og lokale, der får wellness, udsigt over Øresund og en helt unik placering mellem strand, lufthavn og by. Vi glæder os til at byde gæster indenfor og danne ramme om mange gode minder i fremtiden.

Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark.

Borgmester i Tårnby Kommune, Allan Steenberg Andersen, glæder sig over åbningen af det nye hotel i Kastrup og udtaler i den forbindelse:

Scandic CPH Strandpark er en spændende tilføjelse til Tårnbys nye erhvervsområde Scanport. Jeg glæder mig over, at vi får en ny destination i byen til gavn for både rejsende og de lokale borgere. Åbningen af hotellet betyder også nye arbejdspladser, som vi i den grad har brug for i Tårnby Kommune, og jeg håber, at nogle af disse arbejdspladser kommer til at gå til kommunens borgere. På byens vegne skal der lyde et stort tillykke med det nye hotel og velkommen til Tårnby.

Allan Steenberg Andersen, Borgmester i Tårnby Kommune

Scandic vil med hotelåbningen på sigt skabe 100 nye arbejdspladser inden for blandt andet housekeeping, front office og restaurant. Hotelkæden har modtaget mere end 1.600 ansøgninger til de nye stillinger.

Scandics første danske wellness

CPH Strandpark vil som det første hotel i Scandics danske hotelportefølje tilbyde wellness. Det store wellnessområde byder på oplevelser som dampbad med tropisk regnskyl, finsk sauna og Danmarks første og eneste snebad, hvor snekrystaller blidt daler ned over dig.

Pool Wellness Scandic CPH Strandpark
Pool Wellness Scandic CPH Strandpark. Foto: Scandic

Det er dog ikke kun overnattende på CPH Strandpark, der skal have gavn af hotellets nye faciliteter. Scandic understreger, at de har som mål, at hotellet skal være for alle, derfor vil de bl.a. tilbyde dagspa-billetter til deres wellness.

Med CPH Strandparks wellness giver vi vores gæster et nyt niveau af forkælelse, hvor man kan slappe af og sænke skuldrene. Vi har den holdning, at luksus og wellness ikke behøver være eksklusivt og kun for de få. Scandic har altid været for alle, høj som lav, det skal wellness også være. Derfor er vi stolte over at åbne Scandics første danske wellnessområde.

Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark.

Hotellet vil også få udendørs rekreative faciliteter som padelbane og badebro ud til Øresund.

Fakta om Scandic CPH Strandpark

  • 357 topmoderne værelser
  • Stor wellnessafdeling med pool, sauna og snebad
  • Skybaren SEANERY med havudsigt fra 11. sal
  • Restauranten SEATING
  • 6 topmoderne møde- og konferencelokaler med plads til over 400 gæster
  • Lobbybar og cafe
  • Fitnessrum
  • Placering 600 m fra Københavns lufthavn, let adgang til Kastrup metro og gode parkeringsforhold i hotellets parkeringskælder



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *