Scandic relancerer i dag sit loyalitetsprogram med nye fordele for medlemmerne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som vi allerede i sidste uge kunne fortælle, så ville Scandic snart relancerer sit loyalitetsprogram ”Scandic Friends”. Dette skete i dag med flere medlemsfordele, en ny app, nye partnerskaber og flere muligheder for at bruge optjente loyalitetspoint. Scandic Friends, der har to millioner medlemmer, er det største loyalitetsprogram i den nordiske hotelbranche.

Nordens største hotelkæde, Scandic, relancerer nu sit loyalitetsprogram, Scandic Friends. I løbet af de sidste 10 år har loyalitetsprogrammet gennemgået en rivende udvikling, og i dag er Scandic Friends den nordiske hotelbranches største og mest populære loyalitetsprogram.

Jens Mathiesen, administrerende direktør i Scandic i Danmark siger at:

Alle i Scandic arbejder altid dedikeret for at skabe fantastiske hoteloplevelser for alle vores gæster. Vores loyalitetsprogram er en stor del af oplevelsen, og med denne relancering vil vi kunne tilbyde vores gæster endnu flere fordele

Nye partnerskaber

Hotelkæden har indgået en række nye partnerskaber, der er en vigtig del af det relancerede Scandic Friends. Gennem et samarbejde med Live Nation og Ticketmaster vil Scandic fremover kunne tilbyde sine medlemmer billetter til store arrangementer og koncerter samt ekstraordinære backstage-oplevelser.

Stay more to feel more – Scandic Friends i samarbejde med Live Nation.

I samarbejde med biludlejningsfirmaet Hertz kan Scandic nu, som eneste hotelvirksomhed, tilbyde sine gæster at få leveret lejebilen ved hotellet. Videre har Scandic også indgået et nyt, udvidet samarbejde med Red Barnet, hvilket betyder, at medlemmer af Scandic Friends nu også kan donere optjente loyalitetspoint til organisationen.

Casper Puggaard, Scandics kommercielle direktør i Danmark siger:

Vi har indgået en række nye partnerskaber for at gøre hele medlemsoplevelsen af Scandic Friends endnu mere attraktiv og relevant. Vi har opbygget et loyalitetsprogram, der aktiverer og engagerer vores medlemmer, og vi er optaget af at skræddersy et tilbud, som imødekommer medlemmernes behov og præferencer.

Ny Scandic-app

Scandic kan i forbindelse med relanceringen af det nye loyalitetsprogram også præsentere en splinterny app. Ved at benytte appen kan gæster få adgang til de bedste hotelpriser og tilbud. Videre kan brugere bestille værelser på Scandics hoteller i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Polen. Igennem appen kan gæster også få en oversigt over deres loyalitetspoint, se den letteste vej til hotellet eller studere, hvad der er på aftenens menukortet. Og meget mere.

Du kan finde den nye app i iTunes eller Google Play (billedet er fra iTunes).

Scandics app er tilgængelig på dansk, engelsk, svensk, norsk, finsk og tysk, og kan hents i App Store eller Google Play.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *