Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Singapore Airlines har i denne uge annonceret åbningen af en ny rute mellem Singapore og Stockholm med en kort mellemlanding i Moskva.
Fra den 30. maj 2017 vil Singapore Airlines begynde at flyve til den svenske hovedstad med 5 ugentlige afgange. Det bliver et supplement til den ellers utroligt populære rute mellem Singapore og København.
Ruten indebærer et kort stop i Moskva før turen fortsætter videre mod Changi lufthavn i Singapore – og så bliver ruten opereret af en spritny Airbus 350-900! Kabinen vil være 3-delt med Economy Class, Premium Class og Business Class kabine ombord.
Flytider
Strækning Ugedag Afgang Ankomst
Stockholm-Moskva Man, Tir, Tor, Fre, Lør 1025 1330
Moskva -Singapore Man, Tir, Tor, Fre, Lør 1500 0615 (+1)
Singapore- Moskva Man, Tir, Tor, Fre, Lør 0020 0600
Moskva -Stockholm Man, Tir, Tor, Fre, Lør 0715 0825
Singapore Airlines har i forbindelse med lanceringen indgået en række codeshare-aftaler med SAS og kan derved tilbyde forbindelser til/fra en række skandinaviske lufthavne.
Kom billigt til Singapore i sommerferien.
Den nye rute kan allerede bookes via diverse bookingportaler eller på SingaporeAirlines.Com og i forbindelse med lanceringen er priserne helt ned til 3.100 kr. tur/retur mellem Stockholm og Singapore i sommerferien!
Da Singapore Airlines er medlem af Star Alliance kan man også optjene EuroBonus point i ALLE bookingklasser med Singapore Airlines – og er du EuroBonus Guld-medlem (eller over) kan du også nyde godt af dine Star Alliance fordele såsom ekstra bagage og lounge i lufthavnene.
For dem der skal til den russiske hovedstad giver ruten også mulighed for at flyve i den spritnye Airbus A350 som er væsentlig større end de flyver der ellers opereres mellem Skandinavien og Moskva.
Skriv et svar