Singapore Airlines forlænger titelsponsorat af Formel 1 med yderligere tre år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines (SIA) har netop offentliggjort, at de fortsætter som titelsponsor for det ikoniske Formula 1 Singapore Grand Prix, der i år afholdes fra den 30. september til den 2. oktober 2022. 

En lun brise, smukke biler i høj fart og byens spektakulære skyline som silhuet på nattehimlen gør racerløbet i Singapores berømte gade, Marina Bay Street Circuit, til en af de største og mest eftertragtede begivenheder for Formel 1 fans fra hele verden.

Singapore Airlines har indtil nu været titelsponsor af Formula 1 Singapore Grand Prix i otte år. Kontrakten blev første gang underskrevet i 2014 og er efterfølgende blevet forlænget i henholdsvis 2018 og 2020 på toårig basis. Nu har det prisvindende flyselskab endnu engang forlænget og denne gang for en tre-årig periode.

Sebastian Vettel, Ferrari, vandt i 2019. Foto: Singapore Airlines / PR – Steve Etherington / LAT Images

Ifølge flyselskabets nordiske direktør, Muhammad Raimi, er det en ekstra glædelig begivenhed, efter de sidste to års afbrydelse af Formel 1 i Singapore:

Tilbagekomsten af en stor international sportsbegivenhed som Formel 1 i Singapore er en vigtig milepæl for byen og dens indbyggere, efter pandemien satte løbet på pause. Forlængelsen af titelsponsoratet er et udtryk for vores fortsatte støtte til både turisme og sport samt genopretningen af Singapore som et centralt internationalt knudepunkt for luftfart.

Muhammad Raimi. nordisk direktør i Singapore Airlines.

Den nordiske chef ser ligeledes frem til igen at sende danske gæster til racerløb i den sydøstasiatiske hovedstad:

Danskerne har tradition for at være vilde med Formel 1, og det ikoniske løb i Singapores oplyste gader i nattemørket har altid været en populær begivenhed.

Muhammad Raimi. nordisk direktør i Singapore Airlines.

Øget fokus på bæredygtighed

Hos Formel 1 er man ligeledes glade for, at Singapore Airlines fortsætter som titelsponsor for den ikoniske F1-begivenhed.

Det glæder os, at Singapore Airlines vil fortsætte med at være titelsponsor for det originale F1-natløb, Singapore Grand Prix, i yderligere tre år. I dette års løb vil vi se yderligere brug af vedvarende energi og bæredygtige materialer. Singapore Airlines’ forpligtelser om mere bæredygtigt flybrændstof afspejler den fortsatte tilpasning mellem partnerne og Formel 1 i forhold til at reducere miljøpåvirkningen.

Brandon Snow, Managing Director of Commercial, Formula 1. 

Forsidefoto: Singapore Airlines / PR – Joe Portlock / Motorsport Images



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *