Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Singapore Airlines planlægger at opgradere deres SilverKris lounge i Changi Airport Terminal 3 fra august 2019 og frem til midten af 2021.
The Private Room, First Class loungen, Business class loungen samt KrisFlyer Gold loungen vil alle blive renoveret i perioden. Opgraderingen og ombygningen af loungen er altså et større projekt, så arbejdet vil blive gennemført i fire faser, hvor loungerne vil blive renoveret i sektioner.
Den første lounge der står foran renoveringen, er Business Class loungen. Herefter vil First Class loungen blive renoveret. The Private Room vil blive renoveret som nummer tre, inden KrisFlyer Gold Lounge vil blive renoveret i starten af 2021.
Med opgraderingen af de 4 lounges, vil man få en stigning på 30% i rum og kundekapacitet på tværs af de 4 lounges. Derudover går man efter at få flere åbne rum, opgraderede faciliteter samt et bredt udvalg af mad og drikkevarer. De flere lounger vil alle få et nyt moderne udseende.
Prisen på den nye make-over og modernisering i Changi løber op i en pris på 50SGD millioner. Det er det velkendte designagentur Hirsch Bedner Association, der har fået til opgave at skabe den ultimative loungeoplevelse i Changi. Agenturet ligger bla. bag Four Seasons Kyoto samt renoveringen af det luksuriøse Shangri-La hotel i Dubai.
De “nye” lounges – hvad kan man så forvente?
For de passagerer, der har reserveret suiter eller first class, venter der en helt ny lounge oplevelse i The Private Room og First Class Lounge. First Class Lounge bevarer sin velkendte flagship bar og passagererne i The Private Room får deres egen “fine dining” sektion i loungen. I fine-dining området kan passagerene altså se frem til en forbedret gastronomisk rejse med friske og sæsonbaserede retter.
Private Room samt First Class loungen vil blive opgraderet med luksuriøse siddeområder, der passer til både arbejde og afslapning.
For dem der flyver på Business Class, venter også en ny loungeoplevelse. Størrelsen på loungen stiger markant og loungen vil blive opdelt i fire forskellige zoner. Hver zone skal opfylde de rejsendes forskellige behov. F.eks. kan passagere der har kort tid i loungen, nyde en let anretning i caféen, mens dem der har længere tid kan se frem til et længere måltid i loungens “spisestue”. Her vil der være et stort udvalg af asiatiske og internationale retter.
Et af højdepunkterne i den nye Business Class lounge er en fuldservice bar. Rejser du om morgenen, vil denne bar være omdannet til en selvbetjent morgenmadsbuffet. Ud over de forskellige spiseområder, bliver der også nye lækre arbejds- og hvilområder.
Har du brug for at arbejde, vil der blive lavet områder med fred og ro – og har man behov for bare at slappe af, kan man besøge loungens hvilestue hvor der er mulighed for at sove lidt før afgang.
KrisFlyer Gold Lounge er for de passagerer der flyver på economy samt premium economy, men som er Star Alliance Gold members. Når renoveringen af denne lounge står færdig, vil den være dobbelt så stor, som den er i dag. Derudover vil der blive lavet et dedikeret arbejdsområde, flere siddepladser samt borde/stole til at spise ved. En af de rigtig gode nyheder er også, at der kommer bad samt nye toiletforhold.
Midlertidig KrisFlyer Gold lounge
Det ser ud til, at Singapore Airlines vil benytte KrisFlyer Gold Loungen til at byde passagerer på First og Business class velkommen, når First Class og Business Class loungen bliver renoveret.
KrisFlyer Gold passagererne bliver derfor omdirigeret til en midlertidig lounge fra d. 31. juli 2019.
Kilde: Singapore Airlines
Jens Bayer siger
Herr redaktør,
Begge beløb kan ikke være rigtige: 50 SGD millioner. (eller 24,474,829 Dkk) .
Mvh
JB
Henrik Olsen siger
Vi rydder lige op og sletter det ene 🙂