Spies er branchevinder i bæredygtighed

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Spies blev i denne uge kåret som Danmarks mest bæredygtige rejsearrangør, da Sustainable Brand Index kårede vindere i 24 forskellige brancher ved årets prisuddeling.

Prisen for Danmarks mest bæredygtige brand gik til REMA1000 efterfulgt af Aarstiderne og Lego.

Prisen for den mest bæredygtige hotelkæde herhjemme gik til Comwell Hotels.

Spies har igennem mange år arbejdet meget seriøst med miljøspørgsmål og engageret sig i et socialt ansvar herhjemme og ude på rejsemålene. I dag tilbyder de det mest omfattende program i hele rejsebranchen.

Bæredygtighed tænkes ind i alle dele af vores virksomhed. Vi klimakompenserer f.eks. for alle flyrejser, og vælger gæsten et af vores egne koncepthoteller, Sunwing, Sunprime og O.B.C., kompenserer vi også for hotelopholdet. Alle vores bustransporter mellem lufthavnen og samtlige hoteller er desuden fuldt CO2-kompenseret.

Jan Vendelbo, adm. direktør i Spies.

Derudover er Spies’ eget flyselskab, Sunclass Airlines, blandt de mest effektive flyselskaber i luftfartsindustrien. Det betyder, at når Spies sender en gæst på ferie, er det gennemsnitlige CO2 aftryk helt nede på 66 gram CO2. Det er tæt på halvdelen af det globale branchegennemsnit, og det gør også Spies til en klar vinder på miljøvenlige charterrejser med fly.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *