Spies: Slut med sugerør i drinken til næste sommer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Spies vil – sammen med selskabets ejere Thomas Cook – fjerne 70 millioner engangsartikler i plastik i løbet af 2019.

Det første skridt er et farvel til plastikprodukter som f.eks. sugerør og omrøringspinde til drinks.

Kommunikationschef Torben Andersen fra Spies fortæller:

Skal du bo på et af Spies’ egne koncepthoteller næste sommer, vil du ikke få sugerør eller omrøringspinde til din drink, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Ifølge selskabet skylles der hver dag ca. 8 millioner plastartikler ud i havet. I sommermånederne øges mængden af plastaffald med 40 procent, hvilket peger på en direkte forbindelse mellem turisme og spildevand med plastik. Derfor indleder Thomas Cook Group nu en langsigtet indsats for at reducere brugen af plastprodukter.

Ønsker store ændringer – hurtigt
Torben Andersen udtaler:

Vi har fokuseret på bæredygtighed i lang tid, og vi har meget, vi vil tackle, men med dette initiativ gør vi relativt store ændringer, som vi håber vil give hurtige resultater. Derudover vil vi påvirke både vore leverandører, myndigheder og resten af industrien til at tage lignende initiativer.

Spies vil i første omgang fjerne engangsartikler som sugerør og omrøringspinde fra egne koncepthoteller og fra Thomas Cook Airlines, der er Spies’ eget flyselskab.

Det er også produkter, som vores gæster selv siger, at de kan klare sig uden. Parallelt med dette, vil vi identificere vort og vore leverandørers forbrug af plastik og derefter få stoppet den unødvendige del.

På flere hoteller på Rhodos lanceres et pilotprojekt for at finde nye bæredygtige alternativer til plastprodukter. På Vings familiehotel Sunwing Kallithea Beach er der lavet en test for at genbruge og indsamle ødelagte eller kasserede plastartikler såsom badebolde, solmadrasser og svømmeudstyr. Thomas Cook har indledt et samarbejde med det engelske designfirma Wyatt og Jack, som genbruger plast og fremstiller varer som strandtasker og vasketøjsposer af materialet. Gæsterne på hotellet har adgang til en speciel indsamlingsstation, hvor plastartikler kan indleveres for at få nyt liv gennem Wyatt og Jack.


Mange er bekymrede

Spies og Thomas Cook gennemførte i oktober en brugerundersøgelse. Her sagde 93 procent af deres gæster, at de er bekymrede over den øgede mængde spildevand med plastik i havene.

På deres rejser ser vores gæster problemerne med egne øjne, og vi er overbeviste om, at de også selv vil gøre noget ved dette alvorlige problem. De, der deltog i undersøgelsen, oplyste, at de ikke har problemer med at stoppe med at bruge engangsartikler som sugerør, rørepinde, plastbestik og badebolde. 72% siger også, at de gerne vil købe en genbrugsflaske i stedet for at købe nye engangsflasker med vand. Både vores gæster og vi har altså et stærkt engagement og ønske om at beskytte de destinationer, vi elsker, og at vi kan sammen arbejde for at få gode og varige løsninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *