Stor vækst hos Marriott

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hotelkæderne i Marriott International, Inc. fortsætter med at vokse voldsomt. Dermed bliver Marriott og loyalitetsprogrammet Marriott Bonvoy mere interessant.

I 2019 underskrev Marriott International aftaler om at opføre, overtage eller drive i alt 815 nye hoteller og ejendomme. Sammen med tidligere års aftaler når Marriott op på at have omkring 515.000 værelser i ordrebogen (der også omfatter franchising aftaler). Det er det største antal i firmaets historie – og vil samlet set generere mere end 70.000 nye job.

I løbet af 2019 åbnede Marriott 516 nye hoteller med mere end 78.000 værelser. Det er i gennemsnit en ny ejendom hver 17 timer. De nye hoteller ligger i 60 lande fordelt over hele kloden.

Den store vækst viser at vi har valgt den rigtige strategi. Den kombinerer vore førende brands med vores stærke salgskanaler og vedvarende fokus på vores samarbejdspartnere. Vi vil fortsætter med at skabe værdi for vores ejere. Vores vækstfilosofi er vellykket, da vi konstant udvikler vores forretning efter de rejsendes præferencer og livsstil. Derfor ser vi også frem til gode resultater i 2020 og de følgende år.

Tony Capuano, Group President, Global Development, Design and Operations Services, Marriott International.

Ved udgangen af 2019 havde Marriott International 30 forskellige hotelkæder med mere end 7.300 ejendomme. Disse har cirka 1,38 millioner værelser i 134 lande. Loyalitetsprogrammet Marriott Bonvoy har omkring 141 millioner medlemmer.

Mere end halvdelen af virksomhedens samlede vækst ligger uden for Nordamerika. I 2019 åbnede Marriott International sine første hoteller i fire nye lande: Cypern, Moldova, Kirgisistan og Letland.

Forsidefoto: W Dubai – The Palm. © Marriott



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *