Swiss med gebyr for sædereservation fra 8. juli i år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Swiss med gebyr for sædereservation fra 8. juli i år. Dette gælder for både europæiske flyvninger og langruterne og uanset hvilken billetklasse du har købt på økonomi. De har endda gået et skridt videre og delt deres fly ind i zoner, og dette gør at gebyret er højere hvis man vælger sæder med ekstra benplads eller sæder længst fremme i flyet.

At Swiss indfører dette på nuværende tidspunkt er ikke underligt, da vi her på Bonusfeber i april måned kunne oplyse at Lufthansa også indførte gebyr på deres langruter og dermed startede vejen mod flere gebyrer, som vi har set indikationer på flere gange de seneste år.

Priserne for sædereservationen ved booking varierer fra CHF 9,- til CHF 99,- alt efter hvilket sæde man vælger og længden på turen. Priserne er også per segment, således at man skal betale ekstra gebyr om man flyver fra København til New York via Zürich. Dette vil koster CHF 9,- fra København til Zürich og så CHF 99,- fra Zürich til New York og det samme retur igen.

Eksempel på zoneinddeling på et Swiss fly
Eksempel på zoneinddeling på et Swiss fly

Prisen for en tur frem og tilbage mellem København og New York via Zürich vil derfor koster ekstra CHF 216,- eller lige over dkk 1300,- for at sikre sig sæder med ekstra benplads.

Prisen for sædereservation tur/retur fra København til New York via Zürich
Prisen for sædereservation tur/retur fra København til New York via Zürich

Denne pris gælder uanset om du booker 10 måneder i forvejen eller 3 dage før afgang. Helt indtil 48 timer før afgang er det prisen. Eneste undtagelse er om man har status inden for Lufthansa gruppen. Ens status skal være af Senator eller HON niveau for at slippe for gebyret.

Flere priseksempler på hvad sædereservation vil koste.
Flere priseksempler på hvad sædereservation vil koste med Swiss

Hvis man venter til 24 timer før afgang og laver online check-in, så er det forsat gratis at vælge sæde. Men der skal man nok forvente at de bedste sæder er taget af enten Senator medlemmer (da HON medlemmer nok oftes vil rejse på enten Business eller Første klasse) eller dem som har betalt for et bestemt sæde, da de lavede bestillingen. Så vi kan kun opfordre til at være meget opmærksom på at lave sit check-in præcist 24 timer før afgang for at gøre ens chancer så gode som muligt.

Swiss - Oversigt over reglerne for sædereservation
Swiss – Oversigt over reglerne for sædereservation gældende fra 8. juli

Så booker man efter den 8. juli så gælder ovenstående regler på flyvninger fra 15. juli.

Inddelingen af zoner i flyet er en ny detalje som gør det endnu sværere at sikre en selv bedre komfort for en billig penge. Ligesom SAS indførte på deres langruter så er de bedste sæder noget som koster penge. Dog er forskellen at alle sæder koster et gebyr ved Swiss, og de bedste sæder koster et større gebyr. Mon ikke SAS snart indfører det samme setup for deres SAS Go og for folk der ikke har et EuroBonus Sølv eller højere status på kortet.

Læs også: SAS med sædereservation ved booking

Som nævnt tidligere så er dette ikke første gang vi støder på dette – ej heller den sidste gang. Vi har set sædereservation i mange forskellige situationer. British Airways var et af de første selskaber som indførte dette på klasserne Økonomi, Premium Økonomi eller Business. Nu ser vi listen er noget længere og består allerede af SAS, KLM, Lufthansa som hver især har indført det i forskellige varianter. Men udgangspunktet er det samme. Rejser man uden status ved selskabet og på en Økonomi billet så skal man betale et gebyr for at vælge sæde i forbindelse med bookingen.

Her på Bonusfeber syntes vi at den trend med at indføre gebyrer såsom sædereservation, bagage og andre ting gør det meget mere besværligt at være forbruger og sammenligne priserne. Men vi er også klare over at vi selv har bedt om denne udvikling, da det er dette koncept som er meget populært ved alle lavprisselskaberne og der ser vi en stigende udvikling i at kunderne vælger at købe deres billetter der trods de uigennemsigtige totalpriser. Så udviklingen ved de netværksselskaberne vil forsætte og gebyr for bagagen er næste skridt, hvilket vi så et eksempel på for få dage siden da KLM oplyste at de starter med et gebyr på dette område.

For detaljeret information fra Swiss kan findes her



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *