Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Denne test af Radisson Blu Hotel, Paris Boulogne – et firestjernede hotel, var i forbindelse med en familieweekend til Paris. Jeg havde bestilt 2 værelser og ville gerne bo godt, men var ikke villig til at betale de priser, som de mere centrale hoteller koster.
Valget var derfor faldet på Radisson Blu Hotel, Paris Boulogne. Hotellet fra fra 2006 og ligger uden for det centrale Paris. Området er meget tæt på for eksempel det kendte tennisstadion Roland Garros. Under 5 minutters gang er der også til en Metro station, som på 10-12 minutter sætter dig af i det centrale Paris (Eiffeltårnet, Louvre, Champs Elysées etc.).
Hotellet har et mindre lobbyområde, hvori receptionen og adgangen til restauranten og baren er. Hotellet i sig selv er ikke det største og har 170 værelser. Disse er fordelt på 10 suiter, 45 Business Class værelser. De har flere værelser, der er giver god plads til kørestole etc.
Der findes også på hotellet en underjordisk parkeringskælder, samt mindre fitnessrum. Det er også muligt at afholde mindre konferencer/møder på et af hotellets 6 møderum.
Vi kom til hotellet direkte fra lufthavnen i en Uber vogn. Jeg er blevet stor tilhænger af Uber og bruger det når jeg kan. I Paris er taxa’er rimeligt dyrer, og jeg vidste at jeg ville få ekstra gebyr, da jeg havde flere stykker bagage med (inklusiv klapvogn). Det er ikke unormalt at betale 4-5,- EUR per stykke bagage ud over den første. Så da vi var 3 voksne og 1 barn og hver havde en trolley med, samt klapvognen, så kunne vi se frem til en ekstraregning på 15-20,- EUR i værste fald. Med Uber ved jeg hvad det koster inden jeg kører afsted. Fra lufthavnen Charles de Gaulle er der med UberPOP et flat fee på EUR 35,-. Bilen kom efter 10 minutter og turen til hotellet to denne fredag sene eftermiddag lidt over en time.
Check in på hotellet gik hurtigt og uden problemer. De havde læst min note i reservationen omkring at vi havde vores søn med og gerne ville have en barneseng stillet frem. Værelset var af typen Business Class og jeg blev positivt overrasket, da jeg så at vi havde en altan til værelset. Altanen var på 12-14 kvm belagt med kunstgræs. Da vejret var rigtigt godt i Paris kunne altanen bruges som et ekstra værelse.
Selve værelset var indrettet med en stor dobbeltseng, arbejdsbord og en enkelt lænestol. Der var en mindre fordelingsgang med dobbeltskabe (indeholdende rimeligt stort pengeskab, minibar og diverse amenities).
Badeværelset var med dobbelthåndvaske og badekar. Det er altid rart med badekar, men jeg foretrækker altid at der er brusheniche ved siden af, da dette er hensigtsmæssigt, end at træde op af et badekar.
Indretningen af værelset, og hotellet generelt, bekræftede at det var et nyere hotel, hvilket gjorde det til en godt besøg.
Morgenmaden på hotellet var af god kvalitet trods hotellets størrelse. Der var alle de ting som man kunne forvente sig af et hotel med 4 stjerner. Ud over det som standard var tilgængelig i buffetten, så kunne man bestille omeletter, spejlæg og ligende ved en af tjenerne.
Alt i alt et godt hotel, der dog bliver “straffet” lidt af at det ligger lidt isoleret fra det aktive aftensliv, der ellers er at opleve i Paris. Det hele er dog kun 10 minutter med metroen væk. Så vil man have et godt hotel og kan leve med at skulle bruge metroen for at komme ind til alle seværdighederne, så er Radisson Blu Hotel, Paris Boulogne et godt valg. Dette er et af i alt 6 Radisson Blu hoteller i Paris og en bonusovernatning koster 50.000 Gold Points og jeg vil betragte dette som en udemærket værdi. Skal man bestille et værelse, så skal man overveje Business Class værelserne, da disse er lidt større og morgenmaden er inklusiv i raten. Prisen for morgenmaden var under mit besøg sat til 24,- EUR per person. Så er man to personer vil man få væsentlig mere værdi ud af et Business Class værelse.
Skriv et svar