Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
En hel række British Airways fly fra London Heathrow afgår nu fra Terminal 3, selvom Terminal 5 er den British Airways har flest afgange fra.
Hvis man har OneWorld Emerald status i et bonusprogram fra et selskab i oneworld alliancen, har man med en oneworld-billet altid adgang til følgende Lounges i Terminal 3:
- British Airways First Class Lounge
- Cathay Pacific Business & First Class Lounge
- American Airlines Flagship Lounge
Selvfølgelig kan du som passager med en første klasses billet også benytte disse lounges. I Terminal 3 er der intet Concorde Room, som der er i Terminal 5.
I forbindelse med min sidste flyvning fra London Heathrow til Hannover besluttede jeg at prøve British Airways First Class Lounge i Terminal 3. Dette lounge er i størrelsen nogenlunde ens med British Airways Galleries Business Class Lounge. Når man kommer ind i loungen er adgangskontrollen til venstre for Galleries First Class lounge.
British Airways First Class Lounge er opdelt i flere områder. Der er et stort fælles område med mange stole og en buffet med et bredt udvalg af drikkevarer.
Udvalget af drikkevarer er godt, og det samme er kvaliteten.
Der er også et imponerende stort rum med arbejdspladser, for dem som må arbejde lidt.
Man har naturligvis også adgang til både toiletter og brusebade i denne lounge.
Der er også en buffet af varm mad. Når man kommer ind i loungen finder man buffeten på højre side, desuden finder man en dedikeret Champagne bar.
Her finder man Champagne af mærket Taittinger. Ud over den hvide Champagne har de også en rosé variant. Der er også flere mærker Champagner tilgængelige. Så her bør være champagne for en hver smag.
Længere inde i loungen er endnu et område med lækre stole
Som en mellemting imellem lænestole og spisestue er der et “bistro område”, hvor man kan sidde og spise, arbejde lidt eller tage en drink. Derudover er der en separat spisestue med normale stole og borde til at spise. Her er der en a la carte menu, du kan vælge fra. Men der er også en buffet hvor du kan forsyne dig fra.
På bordene i spisestuen ligger der a la carte menuer. Alle retter fra menuen bliver lavet på bestilling, og her vil du bla. finde den legendariske British Airways burger.
udvalget varierer i løbet af dagen. Menuen er forskellig alt efter om det er morgenmad, frokost eller aftensmad, men BA burgeren er altid tilgængelig.
Buffeten omfatter varme og kolde retter. Især nogle af de kolde retter er ganske imponerende.
Hvis ikke udvalget på a la carte menuen frister, er der flere varme retter til at vælge imellem på buffeten.
Udvalget af varme retter varierer i løbet af dagen.
De har også sørget for at tilbyde en sød afslutning på måltidet:
Oprindeligt skrevet på Insideflyer.de af Steffen
Skriv et svar