Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Jeg er ikke typen der rejser på business og opad, jeg er ham der sætter sig ned bag i sammen med gadens parlament. Og vi hygger os, der er ikke så mange frynsegoder, men vi kommer frem og det øger vores bonuspoint med en brøkdel. 🙂
Jeg havde fornøjelsen af, at tage strækningen CPH-KEF via OSL med SAS og der er ikke så meget at rapportere. Alt forløb efter planen ved gaten og SAS er som altid venlige i modtagelsen af deres rejsende og boardingen forløb gnidningsfrit og effektivt.
SAS Go byder som altid ikke på så meget benplads, men for en gennemsnitlig størrelse mand som mig, så går det lige an og det er endda med bærbaren i avislommen foran, som I kan se presser mig lidt på benpladsen. Med den tanke om benpladsen in mente, så kom jeg til at tænke på hvorfor ingen eller hvornår luftfarts selskaber begynder at tænke mere på rå data om deres kunder. Hvordan vil eksempelvis SAS kunne yde en ekstra service til deres kunder ved information om komfort ved, at vide længden på den enkelte rejsendes ben både fra ankel til hofte og til knæ? Vil det kunne skabe mer salg, hvis man kunne “råde” folk til at investere i en plads med mere benplads for bedre komfort under rejsen? Og kunne det skabe en guideline for indretning af fremtidige fly?
Personligt vil jeg da gerne vide, at det selskab jeg rejser med tænker på min komfort fremfor kun den service der ydes under rejsen. Hvorvidt jeg så vil agere efter ønsket om bedre komfort vil være afhængig af rejselængde og hvorvidt jeg vil være klar i det øjeblik til at betale for ekstra.
Vi nede på de billige rækker har skam et par frynsegoder, et af dem er gratis kaffe, te og vand; hvilket er ret god efter min mening. Som I kan se, så mangler jeg dog lidt plads omkring mig, når bærbaren optager bordet; men med lidt snilde og is i maven, så formåede jeg at forlænge bordet med bærbaren. Kaffen var også det eneste som blev serveret på denne strækning for mit vedkommende, jeg købte intet i vognen og taget i betragtning den korte distance, så var det mere end udemærket for mig.
Som skrevet, så måtte jeg connecte i Oslo (OSL) til et andet fly mod Reykjavik (KEF). Og det blev lidt mere spændende end jeg havde ønsket. Fra jeg landede til jeg skulle med næste fly havde jeg 30 min. til at skifte. Set i bagklogskabens ulidelige lys, så er det mere end rigeligt, hvis man har prøvet af skifte i Oslo før.
Og hvorfor er det ikke så nemt første gang? 1. Der er skilte som peger mod international ved ankomsten, den leder dig ind i en elevator til den øvre ankomstgang, en etage over international hallen. Jeg skal ikke kunne afvise, at der har været en trappe, den havde jeg bare ikke fornøjelsen af. 2. Der er skilte i den øverste del af ankomstgangen. Og her synes jeg, at det bliver lidt ulogisk. Du skal gå imod strømmen af mennesker som også er ankommet, skiltene peger dig i den retning.
Det lyder da nemt nok, men hvor blev jeg så snydt? 🙂 Ja lige udenfor, altså som i lige udenfor peger pilene til international den anden vej. But why? Så jeg vendte rundt sammen med et andet par der tilfældigvis også skulle til Reykjavik og gik hele vejen ned til domestic området og fik her at vide, at jeg skulle følge skiltene. Hvad troede han jeg havde gjort indtil da? 🙂 Men op på hesten, det skulle findes længere nede af gangen, 20 min til afgang, så vi gik ned ad gangen igen og samme sted, 2 meter længere fremme end sidst, ind til højre ligger security for international. Jeg manglede et skilt der pegede derind eller også skulle jeg have taget en kop kaffe mere på flyet.
Men jeg kom igennem security, hvor de var så venlige at fortælle os der stod “Closing gate” på vores afgang; så var det ellers med at få det lange ben foran. Og sandt nok, vi var de sidste der kom ombord, men den fejl laver man kun én gang. 🙂
Som sidst strækning, så var denne strækning også på SAS Go, men dog med en anelse mere benplads (ca. 2-3 cm – ja ja alt tæller).
Denne afgang var tilgengæld proppet til randen og havde en flok unge med, en strækning der var på små to timer føltes pludseligt noget længere og for at det ikke skulle blive bedre, så havde sidemanden taget det meste af armlændet, efterladt mig med en albueplads som krævede at jeg skulle side skævt for at udnytte. Men jeg havde udsigten, jeg vinder (bilder jeg mig selv ind). 🙂
Igen var der kaffe på menuen for gadens parlament, og de gør os opmærksomme på det, alt andet koster. 🙂 Men sådan noget skal udnyttes, så jeg nappede to kopper på turen (selv-regulerende værdiforøgelse) og nød udsigten ind over Island.
En anden ting, som jeg blev positivt overrasket over var, at dette fly SK4787 (Boeing 737-800) er udstyret med wifi og bedst af alt, det er gratis for SAS Plus og ikke mindst Eurobonus medlemmer (også på SAS Go). Det er første gang, at jeg prøver wifi på et fly, har ikke haft fornøjelsen af Norwegian førhen, men er positivt stemt overfor det og imponeret over at jeg kan opnå mellem 3-4 mbit så langt over jorden. Mere af det SAS, tak! 🙂
Turen ind over Island er smuk og kan varmt anbefales som destination, hvis du ikke tidligere har oplevet Island.
Skriv et svar