Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vores medlem Sophus har været på tur til Tokyo og vil gerne dele denne rejse rapport med jer.
SAS er et hjertebarn, et stærkt symbol på vores nordiske broderskab samt den luftbårne infrastrukturelle rygrad i Skandinavien. Det er derfor ikke gået mange hyppigt rejsendes næse forbi, at kabinen i longhaul flåden skulle udskiftes.
Og ærligt talt var jeg også blevet træt af at læse ’trip reports’ der beklagede sig over den fermøse 170 graders recline på ’business class’ samt manglen på video on demand på ’go’.
Men ligesom at kunst har det med at blive mere eftertragtet efter kunstnerens død, ligeså er det med udgåede produkter hos SAS, så uden at der skulle gå MD-80 i den, var jeg glad da det viste sig at A340’eren ikke var sendt til retrofit inden min tur til Tokyo. Lysten til at flyve 11 timer i en godt 14 år gammel kabine blev yderligere forstærket da Optiontown tre dage inden afrejse meddelte mig at jeg var blevet opgraderet til Plus. Optionen var dog lidt hård at sluge med en pris på 315 €, specielt fordi jeg allerede pryder bagsiden af min iPhone med et SAS Smart Pass af guld. Altså er det blot oplevelsen om bord jeg betaler for, samt et ekstra stykke bagage og lidt yderligere point (1875 point sammenlignet med go).
Efter et mindre oplagt personale i First Class og Guld check-in, var guldloungen, som altid, en fornøjelse. Lidt laks, salat, hvidvin, en Bloody Mary og dagens avis lagde kimen til en god tur over det nordlige Rusland.
Gik til boarding en halv time før afgang og kom hurtigt ud af Schengen og blev bippet ind af venligt SAS personale. Dagens fly var fuldt, hvilket resulterede i trængsel i boardingområdet, men det blev heldigvis afhjulpet af en håndhævet priority boarding og venligt crew der viste mig på plads på det forreste plus sæde 14H.
Efter at have fundet mig til rette, snuppet en tår vand af den komplimentære vandflaske, samt glædet mig over den fine hovedpude, afsøgte jeg sædets funktioner der desværre bød på et enormt snavset stik til højre i sædet.
Andres snavs er bare et minus når man forsøger sig at finde sig til rette i ens nye hjem de næste 11 timer. Et faktum de varme klude ikke kunne godtgøre. Dog kunne jeg ikke klage over sædet der havde en behagelig recline, oceaner af benplads samt tre vinduer med udsigt, slet ikke dårligt.
Pushback kom med 10 minutters forsinkelse, en lille detalje der hurtigt blev glemt da der en halv time senere nærmest ceremonielt og under stor bevågenhed blev åbnet for den mousserende vin, rødvin samt omdelt nødder af god kvalitet.
35 minutter senere skulle den kulinariske prøve stå sig, og udover sædets kvalitet og plads var dette et afgørende punkt hvor produktet kunne distancere sig fra ’go’ og få de 315 € til at føles som et fornuftigt greb i lommen.
Menuen forbliver dog hemmelig indtil den bliver serveret, manglen på menukort gør det til en lettere forhastet beslutning at jeg tager kyllingen og ikke torsken, et forhold der placerer sig under hvad man kan møde hos e.g. Turkish til Istanbul på economy class.
Overbevisende var det dog da det rustfrie SAS signaturbestik fra Georg Jensen åbenbarede sig sammen med det smukke glas (som i: glas). Som andre før har pointeret, kan det undre at dette glas ikke bliver introduceret ved første drink servering, en omlægning der ville højne oplevelsen af de drikkevarer der bliver serveret. Bestikket føles lækkert, og selvsagt langt fra den plast der findes på ’go’. Kniven er efterhånden så afrundet af terrorfrygt at den kan håndteres af selv den mest morderiske IS kriger, havde sagen været bøf kunne dette runde og sløve instrument dog nok komme til kort.
Forretten var godkendt, det haltede imidlertid med de lidt vandede grønsager der lå skjult under den tørre kalkun, men præsentationen var god og holdt et tilpas niveau over ’go’.
Hovedretten var smagfuld omend lidt ensformig, kyllingen var ganske saftig og med BBQ saucen gik det godt i spænd. Ris under japansk standard, der sammen med alt for udkogt broccoli trækker det samlede indtryk ned. SAS lever med hovedmåltidet dog stadig et måltid med betragtelig distance til hvad ’go’ produktet tilbyder.
Brødet var lunt og sammen med en anonym brie udgjorde den også en spiselig affære som man placerer sig lige omkring ’go’ niveau. Skulle madens samlede indtryk op over ’go’ krævede det derfor et festfyrværkeri af en dessert. Dette blev forsøgt indfriet af chokoladekage med hindbær der smagte godt, omend lidt syntetisk.
Let skuffet bestiller jeg mig en Gants whisky og en øl hvilket resulterer i at mit glas bliver taget fra mig og plastic standarden reintroduceret. Lettere desillusioneret læner jeg mig tilbage og glæder mig alligevel over et godt præsenteret og spiseligt måltid med både vin, øl, bobler og whisky leveret 1 t og 45 min efter pushback.
IFE systemet skulle igen brillere ved sit knappe udvalg og forfærdelige skærmkvalitet, fandt dog en enkelt dansk komedie jeg ikke havde set, men gav op efter en halv times tid og fandt min MacBook frem og tog for mig af hvad jeg havde af film på harddisken.
Efter 4,5 time i luften kommer personalet rundt med lidt softdrinks, dog ingen alkohol, der på denne flyvning tilsyneladende skulle opsøges aktivt. Egentligt et stort minus når man har droppet sovepillen til fordel for at falde i søvn ved hjælp fra en promille eller to pumpende i blodet. Personalet var venligt, om end ikke proakrive, noget jeg havde forventet på ’plus’ også på trods af det fyldte fly, langt under hvad man oplever på en SIA economy billet.
4 timers fin søvn blev afbrudt af et pludseligt tændt lys samt et ’hot towel’. Jeg afklædte mig mit amenity kit der bestod af en sovemaske og ørepropper, tog skoene ud af skoposen og gik ud og børstede tænder med den ligeså omdelte tandbørste. Op trækker det at man får uddelt samme tæppe som på ’business class’ og amenity kittet svarer til hvad man kan forvente på denne klasse, her er balancen i høj grad fundet mellem business og ’go’
Morgenmaden blev uddelt igen med signatur bestik og glas der klart ’outshinede’ måltidet der bestod af omelet med skinke og kartofler. Hvad den trestjernede salami laver på dette fly forstår jeg stadig ikke, kunne man åbne vinduet havde jeg smit den i havet i ren trods. SAS rammer dog fint plet med deres økologiske Øllingegaard yoghurt der, ligesom Mikkeller øllen, passer godt til den skandinaviske identitet SAS-brandet forsøger at ramme.
Jeg var tilfreds da jeg nikkede farvel til min japanske nabo, samt crewet og forlod flyet som en af de første. En rejse der bød på fuld strøm på min telefon, masser af plads og privatliv. En konsistent plus oplevelse blev dog forstyrret af mindre udsving i madens kvalitet, snavsede omgivelser samt et knapt så opmærksomt crew.
Var det bedre end ’go’? Helt sikkert. Var det pengene værd? Afhænger: Er du uden guldstatus og kunne bruge ekstra bagage samt lounge og fasttrack er der god value for money. Har du et guldkort og en sovepille kan de 315€ opgraderingen kostede helt sikkert bruges bedre i Tokyo tænkte jeg, da jeg lidt vemodig lagde den gamle kabine i graven. Imens jeg modtog den første mine tre priority bags, så jeg frem til næste tur til New York i den nye SAS kabine, der forhåbentligt byder på bedre konsistens i det bløde produkt og renere sæder.
Skriv et svar