Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som et led i vores serie om flyvninger i Brasilien, hvor vi vil teste de fire største operatører i landet nemlig Azul, TAM, GOL og Avianca Brazil, er turen nu kommet til TAM indenrigs i Brasilien.
I denne anmeldelse tester vi flyselskabet TAM på ruten CNF-BSB (Belo Horisonte – Brasilia) i Economy Class.
TAM som er det største flyselskab i Brasilien, har ry for også at have det bedste produkt i Brasilien. Det var dermed med en hvis forventning at jeg gik ombord på flyet i Belo Horisonte, hvorfra jeg skulle flyve i ca. 1,5 time for at komme til Brasiliens hovedstad: Brasilia.
Det startede godt i check-in, hvor der var venlig betjening og hvor to tasker blev skrevet ind uden ekstra beregning. Herfra gik jeg til security, hvor jeg var igennem på under 5 minutter.
Flyvningen var en tidlig morgenflyvning, og jeg snuppede derfor lidt morgenmad i lufthavnen. Herefter satte jeg kursen imod gaten, hvor der var opsat et fint køsystem der bestod af fire rækker. Den første række for til ældre og gravide, den anden var til statuskunder, derefter til passagerer i den bagerste del af flyet og til sidst en række til passagererne i den forreste del af flyet.
Jeg stilte mig i køen til den forreste del af flyet, og ventede pænt til det blev vores tur til at gå ombord. Først fik køen for ældre lov til at gå ombord, herefter statuskunderne, så passagererne til den bagerste del af flyet, og til sidst os der sad i den forreste halvdel af flyet. Jeg vil tro at jeg ventede 15 min. i køen på at gå ombord – der var ingen stole hvor man kunne sidde og vente, istedet for at stå i kø.
Ombord på flyet fandt jeg mig til rette i mit sæde – 14F på deres A320-200 – der var okay med benplads, men sædet var rent ud sagt elendigt, det var hårdt og ubehageligt. Der var dog positive sider, såsom at der var stikkontakter imellem sæderne, og at der generelt ikke var placeret nogle personer i midtersæderne – noget man dog ikke kan være sikker på.
Crew var venligt og oplagt på trods af at det var tidligt om morgenen, og at det var dagens første flyvning. Der blev betjent super på engelsk, og de var meget opmærksomme. Serveringen var dog noget sparsom – en tør sandwich med skinke og ost, samt ét glas ikke-alkoholisk drikkelse. Her havde jeg forventet mere, især da konkurrenten Azul serverer 4 forskellige snacks, med en dåse drikkelse.
Vi ankom i Brasilia 10 minutter før tid, så på denne tur var der intet at udsætte på punktligheden. Bagagen var også hurtigt ude på båndende.
Overordnet set ville jeg ikke vælge TAM frem for andre flyselskaber i Brasilien, på trods af at de har det bedste ry hernede. Godt nok følger der bagage og sædereservation med, og maden er også gratis. Der findes dog ikke Ryanair-agtige selskaber hernede, og bagagen samt pladsreservation følger dermed altid med når man køber en billet i Brasilien. Kun GOL inkluderer ikke en snack, og jeg vil ikke sige at snacken var noget værd ved TAM, så der står de næsten lige.
Jeg kan sige at det ikke er anbefalelsesværdigt at bruge mange timer i et sæde på et af TAMs indenrigsfly. Jeg vil tro man får rimelig godt ondt bagi, hvis man f.eks flyver fra Sao Paulo til Amazonas med dem.
TAM er Brasiliens eneste OneWorld partner, og der kan dermed være noget at hente på pointfronten, hvis man i forvejen samler point ved et OneWorld selskab. Læs forresten vores guide til TAMs bonusprogram her!
Vores andre artikler i serien:
Test af Azul på indenrigsruter i Brasilien!
Clemens siger
Jeg har tidligere fløjet med TAM til Manus (den gang de var i Star alliance). det var med en Airbus 330 og var standard sæder som man kender fra SAS.
Jeg husker ikke sæderne mellem Sao Paulo og Rio som dårlige, nok som standard.
Jeg var med GOL i November fra Sao Paulo til Foz Do Iguazu og det vil jeg gerne undvære igen. kan godt være du siger der ikke er RyanAir selskaber i Brasilien, men GOL er om noget det tætteste man kommer.
De “leger” at de har codeshare med Delta og skyteam og man får også ekstra bagage med og kan tjekke ind i prioritet. Men så slutter festen også. Lounge er kun for deres egen status kunder, evt Delta men Skyteam er uden betydning for dem. til trods for at de skrive codeshare numre på flyveren.
På vej ud kom vi ca 2 min for sent til ind checkning pga ekstra meget trafik til lufthavnen. Jeg klarede det uden problemer, men da vi havde købt på 2 forskellige booking nr så kom min veninde til at betale for en ny billet og da den var købt online men via GOL udenlandske side var prisen pludselig ikke kun ca R$ 100 men USD 100.
på vej tilbage formåede de lige at aflyse 2 fly og ellers rykke rundt på os uden nogen kompensation, mad, drikke etc – det var jo bare sådan det var.
mht Azul så har jeg aldrig fløjet med dem, men jeg fik et status match hos dem. det kom dog desværre så sent at vi allerede havde booket hos GOL, men det lykkedes ved at skrive til dem og forklare at jeg har EBG og skal til Brasilien og flyve indrigs. Et staus match vil så hjælpe på mit valg af flyselskab. desværre så er engelsk – Brasiliansk ikke altid så hurtigt
Peter Krogh Frausing siger
Hej Clemens, tak for dit indlæg!
Jeg fløj med TAM A320-200 med ny kabineindretning – sæderne var altså super hårde, og ikke komfortable ligesom man kender dem fra mange andre selskaber – heriblandt Azul. Jeg har aldrig prøvet TAMs A330, men kunne forestille mig at det er et helt andet hard-produkt end deres A320 fly.
GOL tester jeg i slutningen af denne måned på en 5 segments tur – så de bliver prøvet af godt og grundigt. Det er rigtigt at GOL er det selskab der kommer tættest på de lavprisselskaber vi kender i Europa, men de har trods alt gratis bagage, sædevalg, og lounge til egne statuskunder. Dette har f.eks. Ryanair eller Easyjet intet af.
Jeg glæder mig til at komme rundt om både GOL og Avianca, så jeg kan give en overordnet bedømmelse af hvad der er bedst og dårligst i Brasilien!
Med hensyn til statusmatch har jeg også selv matchet mit EBG over til Azul Safira, og hvis du skal omkring Brasilien igen, vil jeg anbefale dig at forsøge en match til LATAM gruppen. Det kræver en status som f.eks. EBG, samt dokumentation for en tidligere flyvning med LAN eller TAM.
-Peter Frausing