Til efteråret kan du flyve direkte fra Aarhus Airport til Malaga

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tidligere i dag kunne Aarhus Airport og Ryanair offentliggøre, at det irske lavprisselskab åbner endnu en rute fra den østjyske lufthavn. Denne gang gælder det Malaga i det sydøstlige Spanien. Første afgang bliver 31. oktober 2021.

Ryanair har allerede åbnet to nye ruter fra Aarhus Airport i 2021 og til efteråret følger endnu en ny rute ud over den netop annoncerede til Malaga: Den 2. juli lettede de første fly til henholdsvis den græske ferieø Korfu samt Zadar i Kroatien. Den 2. november startes en rute op til Letlands hovedstad Riga.

To ugentlige afgange til det sydspanske

Ryanair lægger ud med to ugentlige afgange mellem Aarhus Airport og Malaga. Tidsplanen ser ud som følger:

Onsdage
FR4695 – Afg. Malaga 14.10, ank. Aarhus 17.50
FR4694 – Afg. Aarhus 18.15, ank. Malaga 21.55

Søndage
FR4695 – Afg. Malaga 16.30, ank. Aarhus 20.10
FR4694 – Afg. Aarhus 20.35, ank. Malaga 00.05

Flyvetiden er tre timer og 40 minutter. Billetterne ligger allerede til salg. Priserne starter ved dkr. 149 for en enkeltbillet.

Fotokredit: Aarhus Airport.

Glad direktør

Det er svært for folkene hos Aarhus Airport at få armene ned. De seneste måneder har budt på ruteåbninger og -annonceringer fra ikke kun Ryanair, men også svenske BRA og Lufthansa-ejede Air Dolomiti.

Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport, siger i en pressemeddelse:

Vi kan næsten ikke få armene ned i lufthavnen. Malaga er en rigtig interessant destination, som vi glæder os til at få tilbage på rutekortet. Der er et særligt bånd mellem Malaga og Aarhus, og mange østjyder har ferieboliger i det sydspanske. Ruten er oplagt til ferierejsende, som vil have en uges ferie eller en forlænget weekend ved solkysten. Samtidig slår Ryanair, med endnu en ny rute fra Aarhus, fast med syvtommersøm, at selskabet til fulde har fået øjnene op for, at Aarhus sidder på Jyllands største optageområde med et kæmpe rejsepotentiale.

Kilde og fotokredit: Aarhus Airport og Ryanair.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *