Tilmelding til Destination Unknown med SAS er åben

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu kan du tilmelde dig den anden udgave af Destination Unknown med SAS. Tilmeldingen åbnede op klokken 12:00 og er åben frem til i morgen klokken 12:00.

Det er ikke “først til mølle” princippet, så du kan nå og få reserveret dagene i kalenderen og meldt dig til. Når du har tilmeldt dig, så vil SAS lave en udvælgelsen tilfældigt. Hvis du tilmelder en ekstra rejsende, vil SAS sørge for at tage det i betragtning og sørge for, at begge eller ingen af jer bliver bekræftet.

Unknown blev til Known, da vi kom frem. Foto: Henrik Olsen

Konceptet er som den første tur til Athen, hvor du deltager i en tur mod en ukendt destination. Det som er inkluderet er flyrejsen frem og tilbage. Du får måltider om bord (som på førsteturen var ekstra gode) og nogle ekstra godbidder. Dertil vil der være et antal aktiviteter på turen arrangeret af SAS og disse er også inkluderet i prisen.

Bemærk venligst, at SAS’ partnerhotel til indkvartering, ikke er inkluderet i billetprisen. Du skal betale for dette med et kreditkort ved ankomst og det koster €295 per overnatning. Der pålægges et ekstra gebyr på omkring €25 per dag for morgenmad og turistskat. Du skal bruge tre overnatninger på denne tur.

Der er afgang fra København den 4. april og du kommer hjem igen den 7. april klokken 21:30. Du skal selv arrangere eventuelle tilslutningsfly til København.

Prisen for turen er 60.000 EuroBonus point

SAS CCO Paul Verhagen var også med på turen. Foto: Henrik Olsen

Sådan tilmelder du dig:

  1. Log ind på SAS-appen med din EuroBonus konto
  2. Tilmeldingen er begyndt og den 18. februar kl. 12.00.
  3. Tilmeld dig – og håb på, at du er en af de heldige som får en plads!

Læs mere om Destination Unknown her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *