Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Under en landing d. 19. oktober på Cypern, nåede to British Airways piloter næsten at besvime, på grund af gas i Cockpittet.
I en Airbus A320 på rutenummer BA2676 imellem London Gatwick og Paphos på Cypern, kunne det være gået grueligt galt, d. 19. oktober i år. De to piloter på flyvningen blev nemlig udsat for en forgiftning da de var på vej fra 8.000 til 6.000 fods højde under landingen.
Styrmanden opdagede først hvad der var ved at ske, da han spurgte kaptajnen om han også kunne lugte stegte løg. Det svarede kaptajnen, at han ikke kunne, men kort efter mærkede styrmanden sine arme og ben blive slappe. Han rakte ud efter iltmasken, og satte oxygenniveauet til 100%. Herefter sagde han til kaptajnen at han ikke havde det godt, men fik intet svar. Allerede har var kaptajnen ligeledes på vej til at besvime, men fik alligevel selv taget sin iltmaske på, og sat niveauet til 100% oxygen.
Under denne episode, overhørte besætningen gentagne kald fra kontroltårnet, om at de skulle flyve ned i 4.000 fod. Styrmandens mikrofon i oxygenmasken var den eneste der virkede, og han førte dermed kommunikationen med tårnet under landing. Landingen var vellykket 13 minutter efter episoden, og piloterne kunne konstatere at passagererne ikke havde oplevet samme forgiftning. Et medlem af kabinepersonalet noterede sig dog at begge piloter var helt blege, og at der lugtede kraftigt af brændstof i cockpittet.
Begge piloter blev kørt på hospitalet, da de havde lav iltmætning i blodet, men kunne begge returnere til London som passagerer dagen efter. Flyet returnerede til England efter 27 timer. Historien melder ikke hvad årsagen til gasserne i cockpittet var. Det er dog værd at notere, at flyet blot to dage forinden var involveret i en nødlanding, da der var røg i kabinen. Flyet med indregistrering G-GATL er 17 år gammelt, og blev oprindeligt købt af ACES Columbia. Det har siden fløjet for Wizz Air, før det blev købt at British Airways i år 2015.
Læs den oprindelige forklaring af episoden op AVHerald
Hovedbillede fra Wikimedia Commons
Skriv et svar