Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM’s lavpris datterselskab Transavia lukker i oktober i år deres base i München, som de åbnede for ikke særlig lang tid siden.
Dermed bliver ruten til København lukket, forklaringen skal findes i at selskabet vil fokusere mere på hjemmemarkedet. Det er også i linje med ‘Trust Together’ strategien som KLM-Air France fornyeligt præsenterede. Fremtiden for operationen i München var for usikker, ifølge selskabet. Transavia har den største markedsandel i low-cost segmentet i Holland. Selskabet vil blive ved med at investere i digital innovation, flåde og positionering i markedet.
Reaktioner
Mattijs ten Brink, Administrerende Direktør hos Transavia siger følgende:
Det er i vores DNA at lede efter nye chancer, mens vi samtidig tilpasser vores forretning til nye markedsomstændigheder. På basis af vores store mærke og høje kundeloyalitet i Holland forventer vi at baserne i Amsterdam og Rotterdam vil vokse med 10% i 2017, mens basen i Eindhoven efter forventning vil vokse 20%. Desværre vil basen i München ikke længere bidrage til vores strategi. Jeg forstår at det er en stor skuffelse for vores kollegaer og partnere, især i München. De har arbejdet hårdt for vores kunder, og vil blive ved med det indtil oktober 2017. Jeg takker alle for deres store indsats.
KLM CEO Pieter Elbers peger på udvidelserne af rutenetværket som KLM og Transavia har annonceret sammen tidligere i år. Flyene der bliver frigjort i München kan dermed blive brugt til at sætte mere fart på ekspansionen i Holland og Frankrig.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar