Turkish Airlines skærer yderligere ned i Danmark

Turkish Airlines skærer yderligere ned i Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når Turkish Airlines vinterprogram træder i kraft d. 1. oktober, bliver det uden Aalborg på rutekortet.

Selskabet Turkish Airlines har hidtil haft såkaldte “trekantsflyvninger” imellem Istanbul, Billund og Aalborg. Aalborg bliver nu midlertidigt fjernet fra denne rute, og der vil dermed kun blive fløjet imellem Istanbul og Billund 5 gange om ugen, når vinterprogrammet træder i kraft næste måned.

 “På grund af den udvikling, der har været i regionen, og de konsekvenser det har for luftfartsindustrien, har Turkish Airlines været nødt til at revurdere 2016-budgettet,” lyder forklaringen fra Turkish Airlines chef i Aalborg – Hatice Pinar

Aalborg lufthavn regner dog klart med at komme tilbage som destination for selskabet, da Turkish Airlines fortsat holder deres salgskontor i lufthavnen åbent, med 4 medarbejdere som fortsat vil sælge billetter til flyvninger til sommer.

Vi har også set andre nedskæringer fra selskabet som følge af den politiske ustabilitet der lige nu er i Tyrkiet.

Blandt andet Københavns lufthavn er også blevet ramt af nedskærninger fra Turkish Airlines, og har dermed snart kun 2 daglige afgange til Istanbul, hvor de tidligere havde 3. Læs mere om dette her!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Calle77 siger

    Bare for en god ordens skyld: Trekantsflyvningerne sløjfede Turkish for noget tid siden, til fordel for direkte flyvninger AAL-IST og BLL-IST. Synd for Nordjyderne at de mister ruten (forhåbentlig kun midlertidigt).

      • Nielspg siger

        Starter vinterplanen 1. oktober for AAL og 1. november for CPH? Eller stopper THY med at flyve AAL ved udgangen af oktober måned?…

        Lidt spændende for mig, da THY allerede har aflyst min rejse til DXB i november, men endnu ladet min rejse til AYT medio oktober “overleve” …

        • Calle77 siger

          Som det ser ud lige nu fortsætter TK sine direkte flyvninger AAL-IST hver man/ons/fre/lør. Sidste fly er d. 29/10, så der burde være håb @Nielspg :-).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *