Udvider med direkte jyllandsafgange til Thailand

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I 2022 bliver det muligt at komme direkte fra Billund til Thailand. TUI har nemlig indsat tre afgange med koncernens eget flyselskab, der vil flyve direkte til enten Phuket eller Krabi uden mellemstop og med plads til 348 passagerer af gangen. En af afgangene kommer til at ligge i skolernes vinterferie.

Thailand er lige nu orange i rejsevejledningen, hvilket betyder, at man kun anbefales at rejse dertil, hvis man er fuldt vaccineret.

Thailand har endnu ikke fremlagt en plan for, hvordan man ønsker at modtage turister, men hos TUI er de fortrøstningsfulde og i dialog med myndighederne:

Vi er i dialog med både danske og thailandske myndigheder omkring, hvordan vi på bedst mulig vis kan genåbne for danske gæster. De sydlige områder af Thailand ved Phuket og Krabi er nogle af de mest populære vinterdestinationer hvert år, så vi tror og håber på en fornuftig og sikker løsning i den nærmeste fremtid.

Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

Hvis ens rejse mod forventning ikke bliver mulig pga. rejsevejledningen, tilbyder TUI sine kunder at få pengene refunderet eller ændre sin bestilling.

Foto: Thailand / Jumpstory



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *