Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Mens en gruppe af British Airways ansatte har varslet strejke d. 25 & 26 december, så ser der desværre til at være endnu en strejke på vej. 1.500 ansatte fra handling-firmaet Swissport har nemlig varslet strejke i 48 timer d. 23 & 24 december.
Dagene op til jul er utrolig travle rejsedage med mange forventningsfulde rejsende der skal hjem til familien og fejre jul. Skal man flyve til/fra England d. 23 eller 24. december skal man dog være ekstra opmærksom på sin rejseplan grundet den varslede strejke. Swissport er en omfattende aktør i de britiske lufthavne og står blandt andet for check-in og bagagehåndtering for en række flyselskaber.
Hvis parterne ikke når til enigheden inden den 23. december kan der være mange der skal bruge juledagene på et lufthavnshotel, eller prøve at finde andre måder at komme hjem på.
De involverede lufthavne er: Belfast, Birmingham, Bradford, Cardiff, Edinburgh, Gatwick, Glasgow, Leeds, Luton, Manchester, Newcastle, Southhampton & Stansted.
Hvis uheldet er ude og dit fly bliver aflyst så har du desværre ikke ret til kompensation. Men dog skal flyselskabet betale for telefonopkald, mad og overnatning hvis det bliver nødvendigt. Hvis strejken bliver officiel og dit fly bliver aflyst kan du også vælge at få fuld refusion for din billet eller forsøge at blive ombooket til en anden dato eller flyselskab.
Lad os dog håbe at det ikke når så vidt!
Skriv et svar