Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Krigen mellem Rusland og Ukraine har givet sanktioner og nogle af disse er lukket luftrum hen over Rusland. Dette har nogle ret volsomme konsekvenser for de flyruter der er mellem Europa og Asien.
Både SAS og Finnair var tidligt ude og varsle at lukningen af det russiske luftrum ville få ganske store konsekvenser for deres ruter. Nogle ruter ville helt lukke ned og andre ville blive betydeligt længere.
I går så vi en af konsekvenserne i aktion, da SAS flyvningen SK998 hjem fra Shanghai til København måtte mellemlande i lufthavnen i Baku. Der var simpelthen ikke flybrændstof nok i den 6 år gamle Airbus A330 til at flyve hele vejen hjem.
SAS holder som konsekvens for det lukkede luftrum over Rusland, ruten til Tokyo lukket frem til maj måned.
For Finnair er problemer om muligt større, da Asien traditionelt været deres fokusområde for langruterne. Deres rutenet i Asien er væsenligt større end hvad SAS har. Hvor SAS dropper Japan, så er Japan et vigtigt område for Finnair og de vil flyve en anden rute som betyder op til 4 timer længere flyvetid.
Finnair flyver til Tokyo Narita lufthavnen 4 gange om ugen fra Helsinki. Vi undgår russisk luftrum og flyvetiden er omkring 13 timer mod tidligere 9 timer.
Ole Orvér, Chief Commercial Officer, Finnair.
Det er især fragten, som gør at Japan er vigtig for Finnair og de andre asiatiske ruter. Så derfor kan det fortsat lade sig gøre, da fragtraterne lige nu drøner opad for flyfragt.
Stigningen skyldes den fortsatte mangel på kapacitet og så nu også længere flyvetid, som giver direkte prisstigninger.
Flexport har regnet på den øgede flyvetid på ruter mellem det nordlige Europa og Asien. De er steget i gennemsnit 3,4% siden luftrummet lukkede.
Restriktioner gør meget ved kapaciten, da Aeroflot lige nu er helt nedlukket og de store fragtfly fra Antonov også er grounded eller ødelagt (som Antonov AN-225 desværre er blevet).
Fik du set videoen fra flyets besøg til Billund, som blev dens sidste fragtopgave?
Japan Airlines er et andet flyselskab som er ramt af lukningen af luftrummet. Fra Japan skal de holde forbindelsen til Europa ved lige for passagere og fragt. Deres rute til London (JL43) er lige nu på vej til London og det er en længere flyvning og er på en alternativ rute.
Ruten flyver nu den anden vej rundt om jorden og undgår derfor helt det russiske luftrum.
Skriv et svar