Verdens første biometriske vej gennem lufthavnen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates gør nu klar til at lancere verdens første biometriske vej gennem Dubai lufthavn, som vil give deres passagerer en nem og gnidningsfri vej fra check-in til boarding.

Ansigtsgenkendelse er en af de metoder, der skal sikre, at passagerer kan klare både check-in og paskontrol ved blot at spadsere gennem lufthavnen uden at finde nogen dokumenter frem. Det biometriske udstyr er allerede installeret og ved at blive testet i Dubai lufthavn.

Emirates gør nu klar til at lancere verdens første biometriske vej gennem Dubai lufthavn, som vil give deres passagerer en nem og gnidningsfri vej fra check-in til boarding. Ansigtsgenkendelse er en af de metoder, der skal sikre, at passagerer kan klare både check-in og paskontrol ved blot at spadsere gennem lufthavnen uden at finde nogen dokumenter frem. Det biometriske udstyr er allerede installeret og ved at blive testet i Dubai lufthavn.

Om kort tid kan Emirates passagerer, der rejser til og fra Dubai lufthavn, få en særlig nem og ubesværet vej gennem lufthavnen. Ved hjælp af biometrisk teknologi – en blanding af ansigts- og irisgenkendelse —  kan passagerer fremover foretage check-in, få kontrolleret passet, få adgang til Emirates’ lounges og boarde flyet – blot ved at spadsere gennem lufthavnen.

Om kort tid kan du foretage en såkaldt ‘biometric boarding’ i Dubai lufthavn. Foto: Emirates

Det biometriske udstyr er allerede installeret i terminal 3 og sammen med myndighederne i Dubai, The General Directorate of Residence and Foreigners Affairs in Dubai (GDRFA), er Emirates ved at teste verdens første paskontrol, hvor passagerer blot går gennem en slags tunnel uden nogen former for menneskelig indblanding eller fysiske stempler i passet.

Færre dokumenter og mindre ventetid

Emirates’ biometriske vej vil gøre livet lettere for deres passagerer og forbedre gennemstrømningen af rejsende gennem Dubai lufthavn. Der bliver ganske enkelte færre dokumenter at finde frem og mindre ventetid i køer. Flyselskabet vil også få mulighed for at lokalisere passagerer i lufthavnen og bl.a. sikre, at de ikke kommer for sent til flyet.

Så snart de første tests med paskontrollen er gennemført, vil Emirates starte med at køre tests med check-in og boarding samt med adgang til lounges og chaufførservice. Hele projektet er et godt eksempel på, hvordan Emirates konstant arbejder på at skabe en endnu bedre flyoplevelse for deres passagerer — denne gang ved at bruge biometrisk teknologi.

Det bliver i første omgang passagerer på First og Business Class, der får glæde af den nye teknologi, men det er målet, at passagerer på Economy Class også hurtigt skal få adgang til det.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *