Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Emirates starter i dag med at flyve med deres Airbus A380 på ruten mellem Dubai og København. Det er første gang siden de stoppede med flytypen på ruten på grund af pandemien.
Verdens største passagerfly er på vej til København i dag den 1. januar 2025 og lander her 12:25 i Københavns Lufthavn.
Følg flyet live her:
Flyet, der har et vingefang på godt 80 meter og er 24 meter højt, føj på Dubai – København ruten i perioden fra december 2015 og til pandemien satte en stopper for passagertrafikken.
Nu er grundlaget der igen for at at Emirates kan indsætte en Airbus A380 med plads til 615 passagerer på ruten. Vi kan sige at rejselysten i den grad er kommet tilbage.
Emirates vil fortsætte med at flyve dagligt på ruten med en af deres high-density Airbus A3800.
Selvom vejret i disse dage ikke er det bedste, så vil mange flyspottere nok være at finde rundt omkring lufthavnen for at byde kæmpeflyet velkommen tilbage.
Emirates har købt godt halvdelen af alle de producerede Airbus A380’ere. Emirates er derfor også den største operatør i dag med 116 fly. Men også Lufthansa, British Airways og Singapore Airlines flyver i dag med A380. Det har dog altid kun været Emirates som har brugt en Airbus A380 til og fra København.
Foto: Henrik Olsen
Skriv et svar