Vidste du, at du kan købe bedre mad om bord på mange flyselskaber?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Mange flyselskaber tilbyder tilkøb af a la carte og Premium mad på langdistanceruterne – også selvom man flyver på economy eller premium economy. Flere af selskaberne tilbyder et stort udvalg af forskellige menuer.

Her har vi kigget på 4 af de større flyselskaber, som tilbyder denne service.

 

Lufthansa

Lufthansa har et stort udvalg af forskellige menuer. Herunder kan du se, hvad der kan bestilles.

  • Japanese Bento Box
  • Bavarian Snack
  • Classic Cuisine
  • Catch of the Day
  • Mediterranean Delights
  • Asian Inspiration
  • Energetic Selection

This slideshow requires JavaScript.

Prisen varierer afhængig af, hvad man bestiller. Prisen starter på 19 euro og går helt op til 33 euro. Så altså mellem 140-250 kr.

Vælger man at bestille a-la-carte hos Lufthansa, erstatter det valgte måltid den første måltidsservering. Til den anden servering, serveres den sædvanlige snack eller det sædvanlige måltid uden ekstra omkostninger. Den sædvanlige drinksservice på langdistanceflyvning fortsætter derudover uden ekstra gebyr.

Alle måltiderne der kan bestilles har en dessert inkluderet som passer til stilen af mad man har bestilt. For at bestille a-la-carte hos Lufthansa, kræver det først og fremmest at du har en booking hos dem. Herefter kan man logge ind sit bookingnummer på hjemmesiden og bestille maden.

 

SAS

Flyver man med SAS, har man også muligheden for at prebooke premium-mad hvis man rejser i SAS GO på deres langdistanceruter. Hos SAS kan man vælge mellem 4 forskellige menuer.

  • Premium fiskemenu
  • Premium kødmenu
  • Premium fjerkræsmenu
  • Premium grøn menu

This slideshow requires JavaScript.

Hos SAS får man udover sit valgte måltid også en forret samt dessert. Derudover er der et udvalg af drikkevarer, hvor man kan vælge op til to af disse på kortet.

Priserne starter fra 190 SEK/NOK og 150 DKK.

Hvis rejsende vælger at forudbestille mad, vil det almindelige medregnet måltid på SAS Go blive erstattet af det valgte Premium måltid. Det andet måltid, der serveres inden landingen, påvirkes ikke af ordren.For at bestille premium mad hos SAS kræver det først og fremmest at du har en booking hos dem.

Herefter logger du ind på din booking og så kan du tilføje mad til den afgang du ønsker.

Air France

Hos Air France tilbydes der også prebooking af mad. Her har du mulighed for at bestille mange forskellige kulinariske retter.Air France tilbyder b.la.

  • My Fun Menu
  • Le Marché de Jean Imbert – an exclusive culinary experience created by the rising star of French cuisine
  • Une Sélection LENÔTRE – an exclusive meal crafted by the famed Maison LENÔTRE
  • Tradition menu – a voyage into the heart of French cuisine
  • Ocean menu – a tide of fresh flavors
  • Italia menu – a little bit of “La Dolce Vita”

This slideshow requires JavaScript.

Derudover tilbyder Air France fra 1 april 2019 muligheden for at bestille “The FAUCHON menu by the prestigious French house FAUCHON” samt “the Healthy menu”. Den billigste menu ligger på 12 euro (ca. 100 kr.) og den dyreste ligger på 28 euro. (ca. 200 kr.)

Som hos både SAS og Lufthansa kræver det, at man har en booking hos Air France for at bestille premium mad. Har man det, kan man bestille mad på siden ”min reservation” på Air Frances hjemmeside. Man kan bestille mad fra 90 dage før afgang og op til 24 timer før.

 

British Airways

Hos British Airways er der også mulighed for at bestille mad. Når man rejser med BA på deres langdistanceruter på economy (world traveler) og man bestiller premium-mad, kan man nyde gratis drinks, snacks og en fire retters menu efterfuldt af en lettere snack lige før landing.
Hos BA kan man bestille følgende:

  • Gourmet Dining
  • Taste of Britain
  • Taste of the Far East
  • Great British Breakfast
  • Healthy Choice
  • Vegetarian Kitchen

This slideshow requires JavaScript.

Prisen varierer mellem 15-18 pund. (127 kr. – 155 kr.)

Man kan vælge at erstatte det gratis hovedmåltid, vi tilbyder alle på BA lounghaul, ved at bestille mad mellem 30 dage og 24 timer før afgang. Bestilling af mad er tilgængeligt på mange af British Airways afgange der afgår fra London Heathrow og de inkluderer drikkevarer uden ekstra omkostninger.

 

Opsummering

At bestille premium-mad hjemmefra, er ikke en nyhed som sådan. Dette er noget mange flyselskaber har haft gang i, i længere tid. Vi mener dog, at dette er en god måde at få bedre mad om bord på. Dette gør vi, fordi flyselskaberne gør meget for at skære ned på det der tilbydes som en del af flybilletten som er meget billig. Jeg mener f.eks. det er begrænset hvor meget mad man kan forvente at få, når flybilletten til USA koster 1500 kr.

Hos f.eks. British Airways er drikkevarer inkluderet uden ekstra omkostninger hvis man prebooker et måltid. Man får altså en fire retters menu, snacks og gratis drikkevarer for mellem 127-155 kr.
Det er altså ret god værdi for en Premium fireretters menu inkl. drikkevarer og snacks.

 

Hos alle selskaberne skal maden bookes på forhånd, men dette kan gøres helt op til 24 timer før afgang.

 

Har du nogensinde prøvet at prebooke Premium mad hjemmefra hos et flyselskab?

Ønsker du selv at læse mere om de forskellige flyselskabers tilbud, kan det gøres her.

Lufthansa

SAS

Air France

British Airways

Forsidebillede: British Airways

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *