Zleep Hotels åbner deres første svenske hotel i 2019

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I starten af 2019 åbner Zleep Hotel Upplands Väsby med 152 værelser

Hotellet kommer til at ligge i et erhvervsområde, der er oplagt for Zleep Hotels, så byen kan få et moderne hotelkoncept, som giver et prisvenligt alternativ til både forretningsrejsende og ferierejsende.

Ejendomsudvikleren, FastPartner AB, har besluttet sig for at forvandle en tredjedel af deres bygning til et 152-værelses hotel. For Zleep Hotels betyder det starten på en udlandsrejse, da samarbejdet med FastPartner er deres første i Sverige.

Centralt hotel med god infrastruktur

Hotellet ligger i et erhvervsområde, hvor infrastrukturen er helt perfekt. Hotellet kan ses fra motorvejen, og det ligger kun 10 min. kørsel fra Stockholm Arlanda Lufthavn samt 30 min. fra Stockholm centrum. Der ligger en stor parkeringsplads foran bygningen, som hotellets fremtidige gæster frit kan benytte.

I bymidten ligger der et shoppingcenter med et varieret udbud af butikker, hvor du kan finde tøj, elektronik, skønhedsprodukter, bøger, blomster, smykker, restauranter og et supermarked. Fra Upplands Väsbys station kan du hoppe på bussen direkte til hotellet. På parkeringspladsen er der opladere til dem, der ankommer i el-bil.

Til Stockholm besøgende og forretningsrejsende

Med hotellets centrale beliggenhed i Upplands Väsby, ligger det i behørig afstand til alle virksomhederne i området. Hotellet får skønne faciliteter, hvilket gør, at du som gæst får et lækkert værelse, hvor du kan slappe af og få en god nats søvn. Dertil kommer, at hotellet har designet et loungeområde, hvor de vil skabe en hyggelig atmosfære, så alle deres gæster kan nyde kolde og varme drikkevarer, mens de arbejder med loungens summen i baggrunden.

Der er et stort supermarked modsat hotellet, et fitnesscenter lige rundt om hjørnet og en frokostrestaurant i nærheden. Hotellet er kun 10 minutter fra Arlanda Lufthavn, så det er en god base for dig, der skal besøge Stockholm på ferie, og dig, der er på forretningsrejse i Stockholm. Zleep Hotels tilbyder et billigt alternativ uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der er adskillige værelsestyper; for eksempel har de familieværelser, der er perfekte til dem, der rejser med børn, og de har hotellejligheder, som er ideelle for rejsende, der skal bo i området i længere tid.

Zleep Hotels – et moderne, prisvenligt hotelkoncept

Zleep Hotels er nyt i Sverige, men har i mere end et årti været til stede i Danmark. Konceptet går i simpleste forstand ud på at tilbyde rejsende et prisvenligt alternativ, hvor du som gæst får alt, du har brug for. Altså får du en lækker seng, en bruser af høj kvalitet, et moderne fjernsyn og gratis adgang til internet.

Om morgenen serverer hotellet en god, økologisk morgenmadsbuffet med alle de nødvendige madvarer, en traditionel skandinavisk morgenmad kræver. Der er en åben terrasse i gårdhaven, hvor du sagtens kan tage din morgenmad med ud og nyde. Hotellet tilbyder en række forskellige brød, pålæg, cornflakes, müsli, yoghurt, æg, frugt og selvfølgelig også lidt til den søde tand. Der er desuden Fairtrade kaffe og et godt udbud af drikkevarer. Der tilbydes også nogle glutenfri alternativer.

På hotellet tilbydes:

  • Gratis internet
  • Gode transportmuligheder til lufthavnen og byen
  • Hyggelig atmosfære
  • Kvalitetssenge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *