Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Zleep Hotels fortsætter sin vækstrejse i Europa. Nu kan gæster opleve skandinavisk enkelthed, dansk design og kvalitet til drømmepriser i den tjekkiske hovedstad Prag.
Hotellet i Prag åbnede den 16. november og bliver dermed kædens første hotel i Tjekkiet, hvilket udgør endnu en vigtig milepæl i planerne om en global ekspansion.
Prag er blevet et hotel rigere, og Zleep Hotels har fået endnu et hotel i porteføljen. Vi, i Zleep Hotels er meget spændte og stolte over at have åbnet et hotel i Prag, i samarbejde med Deutsche Hospitality og Penta Real Estate. Jeg ser frem til at følge med på sidelinjen og opleve hvordan nye gæster vil tage i mod det danske hotelkoncept, som vi kender og elsker herhjemme.
Peter Haaber, CEO for Zleep Hotels
Hotelkonceptet som altid vil afspejle sine danske rødder, bliver mere og mere udbredt for hvert år, der går. De næste europæiske åbninger, som finder sted i 2024 er følgende: Lausanne-Chavannes, Berlin og Zürich-Kloten.
Hotellet har adresse i Waltrovka i den sydvestlige del af hovedstaden Prag kun seks kilometer fra byens gamle centrum og 17 kilometer fra lufthavnen. Hotellet byder på 166 værelser samt en lounge med bar og reception i et moderne, skandinavisk design.
Zleep Hotel Prag drives af Deutsche Hospitality og projektet er håndteret af det tjekkiske projektudviklingsfirma, Penta Real Estate.
Foto: Zleep Hotels / PR
Skriv et svar