132.290 danskere vælger hvert år Gran Canaria

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Gran Canaria er danskernes foretrukne kanariske ø med 132.290 årligt besøgende.

Og de vender tilbage til ferieøen gang på gang. Seks ud af 10 har således været på den spanske ferieø fire gange eller mere fremgår det af Spies’ rejsepanel, hvor 9.805 danskere har svaret på spørgsmål om det at holde ferie på Gran Canaria.

På spørgsmålet om man har lyst til at vende tilbage til den tredje største af De kanariske Øer med ca. 844.000 indbyggere, svarer 77,3 pct. ”ja”, mens 9,1 pct. siger ”nej tak” og 13,6 pct. ”ved ikke”.

Kommunikationschef Torben Andersen fra Spies fortæller:

Gran Canaria er – sammen med Mallorca – det rejsemål, som flest vender tilbage til. I år har vi f.eks.haft tre par, der har ferieret på øen over 50 gange. Vi har spurgt medlemmerne af panelet hvilke områder på øen, de foretrækker. Her skiller bl.a. Puerto Rico, maleriske Puerto de Mogan og Maspolomas sig ud.

De 9.805 paneldeltagerne blev også bedt om at skrive tre ord, som de forbinder med Gran Canaria. Mange nævnte sol, bad, varme, mad og drikke, en relativ kort flyrejse og så de gæstfrie lokale beboere.

På spørgsmålet ”hvad er det, som lokker mest ved Gran Canaria?”, lød de 7.422 svar (maksimalt tre input pr. respondent):

  1. Klimaet er godt (74,4 pct.)
  2. Jeg føler mig hjemme, fordi jeg har været der før (26,9 pct.)
  3. Forholdsvis kort flyrejse – 5:20 timer (21,9 pct.)
  4. Rejsemålet passer til alle generationer (21,8 pct.)
  5. God mad og drikke (17,6 pct.)

Hvilket område på Gran Canaria er dit foretrukne (6.750 svar)?

  1. Puerto Rico (42,4 pct.)
  2. Playa del Ingles (19,6 pct.)
  3. Puerto de Mogan (9,8 pct.)
  4. Maspalomas (7,7 pct.)
  5. Arguineguin (4,1 pct.)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *