SAS og Norwegian fløj med flere i 2015

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hver måned offentliggør de fleste flyselskaber passagertal og kapacitetsudnyttelse for den foregående måned, sådan er det også med SAS og Norwegian. Siden det var årets sidste måned der nu skulle rapporteres, kom også tallene for hele 2015.

På SAS´ side kan man se at flere mennesker har valgt at rejse med SAS, og i december er antallet af passagerer steget med 2,1% i forhold til året før. Stigningen var størst på SAS-flyvninger til Asien, USA og Europa, hvor SAS har udvidet antallet af afgange og åbnet nye ruter, herunder til Hong Kong. I alt 27,1 millioner passagerer fløj med SAS i kalenderåret 2015 ifølge en pressemeddelelse fra SAS. Norwegian nærmer stadig SAS og satte ny passagerrekord i 2015 med næsten 26 millioner passagerer og loadfactor på 86 procent. Der er ingen tvivl om at det udvidede rutenet med nye langruter bidrager væsentligt til væksten.

Norwegian rapporterer at sidste år var præget af god passagerudvikling, mange nye fly er blevet tilføjet til flåden og der har været høj belægning. I alt 25,7 millioner passagerer rejste med selskabet i 2015, det er hele to millioner mere end året før. Selskabet modtog 11 fabriksnye fly i flåden i 2015, og har lanceret en lang række nye ruter – især interkontinentale og på nye markeder som Caribien samt indenrigsflyvninger i Spanien. På årsbasis var belægningen 86 procent, en stigning fra 81 procent i 2014.

SAS´ trafik steg med 7,9% i december, og frem for alt steg trafikken på de interkontinentale ruter med hele 15%. Trafikken havde også en positiv udvikling på SAS´ europæiske ruter, primært til og fra Sverige. I lighed ved det øgede udbud af ruter til Asien, USA og Europa, øgede SAS kapaciteten i december med 12,7%, hvilket svarer til en belægning på 68,2%.

Trafikvæksten i december er positiv, og bør læses i sammenhæng med vores udvidede Interkontinentale tilbud og mere sæsonbetonede trafik i Europa. Vores kommercielle indsats giver resultater, hvilket afspejles i en kundetilfredshed, som er blandt de højeste vi nogensinde har haft. Det inspirerer os til at fortsætte med at arbejde på yderligere forbedringer, imens vi med øget intensitet fortsætter med at strømline virksomheden

Koncernchef i SAS Rickard Gustafson.

Også for Norwegian var den sidste måned præget af passagervækst og høj belægning. I december fløj 1.787.607 passagerer med selskabet, 9% mere end samme måned i 2014. Kapacitetsvæksten var på 12%, og trafikvæksten på 15% i sidste måned af året. Belægningen lå på 83,3%.

Vi er meget glade for, at flere og flere mennesker vælger at flyve med os, ikke mindst i de nye dele af verden, hvor vi har investeret i det forløbne år. Det er også glædeligt at vi fylder flyene endnu bedre end før, selv i et år med mange nye ruter. Langdistanceoperationen har forplantet sig, og bidrager væsentligt til den gode udvikling i 2015. Det lover godt, især med henblik på konkurrencekræft globalt og vækstplaner for London Gatwick.

I december har ønsket om at rejse været stort – både på det skandinaviske og europæiske marked. Vores nye ruter mellem London og Caribien samt Skandinavien og Caribien er blevet godt modtaget. De samme ruter fra Boston, New York og Baltimore/Washington til de franske caribiske øer Martinique og Guadeloupe

Koncernchef i Norwegian Bjørn Kjos.

Vi ved InsideFlyer lykønsker både SAS og Norwegian med stigningen og forventer et stærkere 2016 både i antallet af fly, passagerer og indtjening.

 

Oprindeligt skrevet af Kjakan på Insideflyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *