3LikeHome bliver endnu bedre – Nu kan du roame løs i Rusland

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er der godt nyt til samtlige danskere, som overvejer at tage et smut til Rusland og støtte de danske fodbolddrenge. Teleselskabet 3 udvider nemlig 3LikeHome med endnu et stort land, og denne gang er turen kommet til Rusland.

Banen er skarpt kridtet op, når årets største sportslige begivenhed skydes i gang i Rusland til sommer. Og nu skal de danske fodboldfans ikke bekymre sig om at hive telefonen op af lommen. 3 fjerner nemlig som det første teleselskab i Danmark roamingafgiften i Rusland.

David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 siger:

Når vi udvider med nye lande til 3LikeHome, så kigger vi altid på de mest populære og aktuelle destinationer. Vi vil gerne give danskerne frihed til at tage mobilen frem uden at være bange for ekstraregninger, når ferien er slut. Og hvad er mere aktuelt end, at man kan ringe hjem til sin familie eller uploade billeder fra de største fodboldøjeblikke.

Surf dig igennem ni tidszoner i verdens største land

Med tilføjelsen af Rusland til 3LikeHome får 3 verdens største land med i sin portefølje af lande, hvor man kan roame uden afgift. Hele ni tidszoner kan man som kunde hos 3 surfe sig igennem, hvis man planlægger en rundrejse i landet, som er større end planeten Pluto.

David Elsass forsætter:

Vores ambition er at give danskerne lidt mere af verden. Bid for bid. Og vi vil jo gerne i sidste ende være det teleselskab i Danmark, der som det første dækker hele verden.

De danskere, som havde tænkt, at næste rejsedestination skulle være Rusland, kan altså nu se frem til, at opholdet bliver markant lettere og billigere. Det er slut med at jagte wi-fi, når de sociale medier skal tjekkes, nyhederne skal læses, eller når billeder fra årets kampe uploades. Man behøver ikke bekymre sig om ekstraregninger, hvis man glemmer at slå dataroaming fra, og det koster ikke ekstra at ringe, sende sms’er, modtage opkald eller bruge data. I Rusland har det indtil i dag kostet 9,15 kr. i minuttet at ringe hjem til Danmark, og en megabyte har kostet 75 kr., hvilket svarer til, at fem minutter på Facebook løber op i 3.000 kr.

Fun facts om Rusland

  • Rusland har i dag ni tidszoner (tidligere 11)
  • Rusland er ca. 400 gange så stort som Danmark
  • Med tilføjelsen af Rusland dækker 3LikeHome 29% af verdens landemasse
  • Med ca. 147 millioner indbyggere i Rusland dækker 3LikeHome i alt 3,1 milliard indbyggere
  • 3LikeHome-landene udgør dermed ca. 45% af verdens befolkning

Hvad er 3LikeHome

Hvis du ikke kender 3LikeHome, så læse følgende punkter og du er helt opdateret med hvorfor vi her På InsideFlyer er helt vilde med dette abonnemment når vi er ude at rejse:

  • 3 droppede som de første roamingafgifterne i starten af 2014, hvor teleselskabet lancerede 3LikeHome i seks lande
  • 3LikeHome dækker nu 58 lande bl.a. Mexico, Brasilien, Argentina, Chile, Thailand, Australien, Canada, Hongkong, New Zealand, Kina, Puerto Rico, Singapore, USA og hele EU
  • 3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder samt en række erhvervsabonnementer hos 3
  • Trafik på alle tilgængelige netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
  • Modtagelse af kald og opkald til danske og lokale numre
  • SMS/MMS til danske numre og til lokale numre
  • Op til 20 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
  • Opkald til udenlandske numre uden for det land, man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *