640.000 passagerer fløj med Norwegian i februar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians trafiktal for februar viser, at antallet af passagerer har holdt sig stabilt i året anden måned. 640.000 passagerer fløj med selskabet, og belægningsgraden var på mere end 81 procent.

I februar nåede billetsalget det højeste niveau siden pandemiens udbrud i marts 2020.

Februar var også den måned, hvor Norge og mange andre europæiske lande fjernede indrejseregler og andre tiltag og restriktioner forbundet med pandemien.

Februar er normalt en måned med lavere rejseaktivitet, men alligevel holder antallet af rejsende sig stabilt i forhold til januar. Vi er særligt glade for, at vores belægning er på mere end 81 procent. Da samfundet genåbnede, mærkede vi umiddelbart en øget efterspørgsel efter flyrejser. Vi kommer til at have et omfattende sommerprogram i år for at imødekomme efterspørgslen fra de mange, der vil ud at rejse.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 643.089 passagerer i februar mod 61374 i februar 2021. Belægningsgraden var på 81,3 procent. Kapaciteten (ASK) var 1089 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var 885 millioner sædekilometer. I februar havde Norwegian i gennemsnit 44 fly i drift, og 99,8 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden var på 87,8 procent.

I sommerprogrammet er der planlagt 280 ruter til 38 destinationer, og Norwegian planlægger at have cirka 70 fly i drift.

Bookingtallene for sommeren er positive, men luftfart generelt påvirkes af usikkerheden i Europa, uroen på finansmarkederne og høje oliepriser.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *