96% færre fløj med Norwegian i januar sammenlignet med året før

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians trafiktal for januar er kraftigt påvirket af lavere efterspørgsel som følge af rejserestriktionerne i Europa.

I januar fløj 74.224 kunder med Norwegian, 96 procent færre end samme måned sidste år. Den totale kapacitet (ASK) faldt med 98 procent og passagertrafikken (RPK) faldt med 99 procent.

Flyene er kun en trediedel fyldte

Belægningsgraden lå på 35,9 procent, en reduktion på 45 procentpoint. Dette er nok det klareste tegn på at flytrafikken endnu ikke er i nærheden af komme sig.

Der er ikke noget flyselskab, som kan overleve med disse belægningsgrader. Især ikke når de er på de ruter som tidligere var det mest travle.

Pandemien påvirker fortsat vores drift negativt i januar. Smittesituationen og rejserestriktioner gør, at færre kan eller vil rejse nu, men vi håber og tror, at det vil forandre sig hen mod sommeren. Vi gør alt, vi kan, for at Norwegian kommer styrket og mere konkurrencedygtigt ud af reorganiseringen, som selskabet befinder sig i, og vi ser frem til at byde flere kunder velkommen ombord i tiden fremover.

Jacob Schram, koncernchef i Norwegian.

Få fly og 9 ud af 10 til tiden

Norwegian havde i gennemsnit otte fly i drift i januar, hovedsageligt på norske indenrigsruter. I alt gennemførte Norwegian 96,8 procent af de planlagte flyvninger i januar, og af disse var punktligheden på 90,4 procent.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *