Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 14

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er det igen blevet tid til en lille opdatering fra Tirstrup. Dog en meget kort en, da jeg kun har været ude at flyve en enkelt gang i denne uge.

Jeg startede ugen med at være lidt halvsløj, men kæmpede mig alligevel ud af sengen, for at få en lille flyvetur. Turen skulle gå til Randers, en tur jeg har fløjet meget, så jeg aftalte med min instruktør at jeg kunne flyve en anden vej derop, end den jeg plejer. Det havde sneet lidt i løbet af natten, og der var stadig lidt sne i luften da jeg skulle til at afsted. Vejret havde vi, som altid, tjekket før afgang, og det så fornuftigt ud for en tur til Randers.

Det var dog noget helt andet jeg fløj i møde, da jeg kom i luften. Foran mig var der en mur af nedbør, mest sne, som gjorde at jeg ikke kunne komme nogen steder. Så jeg kaldte op til tårnet, for at sige at der var helt lukket af, og at jeg i stedet for blev i området. Efter at have fløjet lidt rundt, valgte jeg at flyve tilbage til lufthavnen, for at lave et par landinger, for endelig at komme ned og ind og få varmen. Flyene er nemlig ikke helt tætte, og der siver nemt koldt luft ind ude fra. Så når vi flyver om vinteren, er det med store jakker og handsker for at kunne holde os nogenlunde varme.

Sådan så det ud oppe fra luften

Om torsdagen, var vi samlet til teori. Vi skal til at flyve nat, og derfor gik formiddagen med forskellig nat teori, og hvad man skal lægge ekstra mærke til når man flyver når det er mørkt. Hvis man ikke har månen til at lyse jorden op, er det næsten umuligt at se hvor man er, og man kan ikke se om man drejer, stiger eller dykker. Ligeledes gælder der nogle andre regler, når man flyver om natten, som vi også skulle have kendskab til. Men mere om det, når jeg kommer ud at flyve nat.

Jeg arbejder på, at lave nogle videoer omkring de ting vi gør, inden vi kan lette, og omkring forskellige spørgsmål nogle evt. ønsker svar på. For eksempel en video, hvor jeg viser hvordan walk-around bliver udført og hvordan vi kommer fra parkering og ud til banen og i luften. Det er nemlig mere kompliceret end man går og tror. Men jeg håber på at have en walk-around video klar til næste gang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

    • Marc Nøhr siger

      Super. Jeg regner med at have en walk-around video klar til på mandag, og en checkliste gennemgang klar til ugen efter. Hvis du har nogle andre ideer til nogle videoer, eller ting du kunne tænke dig at få svar på, så skriv endelig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *