Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Samtidig med at der sker store fremskridt indenfor udviklingen af eldrevne biler, så forventes de første eldrevne regionale fly med op til 12 passagerer at gå i luften i 2022.
Det er Zunum Aero i Seattle, USA, som vil ændre passagerflyvningen over korte afstande. De er ikke alene om udviklingen, da de at støttet af Boeing’s HorizonX fund og Jet Blue’s Technology Ventures.
Zunum Aero har netop offentliggjort planerne for et hybrid fly til kortere flyture, som vil kunne leveres fra 2022. De siger, at driftsomkostningerne vil være omkring 260 USD i timen. Cruise speed vil være 340 miles i timen, som næsten ligger på højde med mange regionale propelfly, der flyver mellem 400 og 450 miles i timen. Den kan starte på baner, som ikke er mere end 2200 feet, svarende til ca. 700 meter. I starten vil rækkevidden være 700 miles; som Zunum håber, kan komme over 1000 miles.
Derfor håber Zunum, at kunne sætte gang i mange traditionelle regionale lufthavne I USA, hvor det hidtil ikke har været muligt at have regelmæssige ruteflyvning.
I USA er der alene 13.000 lufthavne, som vil kunne starte rutetrafik og i hele verden er der mere end 35.000 lufthavne.
Ved at flyve fra små lufthavne, vil man ofte have kortere transporttid til lufthavnen og kan samtidig komme hurtigere ind og ud. Mens det i dag tager 4 timer og 40 minutter at komme dør-til-dør fra San Jose til Los Angeles (LAX) , så kan tiden ved at flyve mellem to små lufthavne reduceres til lidt over 2 timer. Samtidig falder prisen en smule fra i gennemsnit 130 USD til 121 USD, skriver Zunum på deres hjemmeside.
Driftsomkostningerne vil være ca. 8 cent per mile, hvilket er en tiendedel af omkostningerne for et traditionelt business jetfly.
Flyene kan enten oplades i lufthavnen eller man kan sætte nye batterier i, hvilket kan gøres relativt hurtigt. I starten vil man motorerne køre i en hybrid mode, hvor man får et ekstra krafttilskud med traditionelt jetbrændstof. Hybrid motorerne er designet til på sigt kun at køre elektrisk uden at lave nogle mekaniske ændringer. Batterierne vejer kun mellem 12 og 20 procent af den totale vægt, så Zunum mener at flyene er fremtidssikret de næste 15 til 20 år.
Zunum planlægger de første testflyvninger i 2019, hvor de vil åbne et nyd udviklingscenter i nærheden af Chicago.
Læs mere på zunum.aero hvor man også kan se en video med de nye eldrevne fly.
Skriv et svar