Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Airbus og Zodiac Aerospace vil udvikle moduler med sovesofaer, som skal placeres i lastrummet.
Modulerne vil give flyselskaberne mulighed for at differentiere sig og åbne nye kommercielle muligheder. De nye passagermoduler kan nemt udskiftes med regulære cargo containere i løbet af en typisk turnaround, hvis det er nødvendigt. Flyets gulv i lastrummet skal ikke laves om, da passagermodulerne, står direkte på gulvet.
Christophe Bernardini, Chief Executive Officer his Zodiac Aerospace Cabin Branch, siger:
Vi er meget glade for at arbejde sammen med Airbus på dette nye og innovative projekt, som bekræfter vores ekspertise indenfor lower-deck løsninger. En forbedret passageroplevelse er i dag et vigtigt element, som differentierer et luftfartsselskab.
Geoff Pinner, Head of Airbus Cabin & Cargo Programme siger:
Denne tilgang til kommerciel luftfart er et stort skridt mod bedre passagerkomfort. Vi har allerede modtaget meget positiv feedback fra flere flyselskaber, som har set vores første mock-ups. Vi er glade for partnerskabet med Zodiac Aerospace på dette projekt, som vil introducere en ny passageroplevelse og være af værdi for flyselskaberne.
Flyselskaberne vil i starten kunne vælge i et katalog med certificerede løsninger senest i 2020 på A330 retrofit. Man undersøger ligeledes sovekupeer på A350 XWB, som kan flyve op til 17 timer. Udviklingen er baseret på både Airbus’ og Zodiac Aerospace’s erfaring med at producere og integrere hvilefaciliteter til besætningen på det nederste dæk.
Eller forstil dig den 20 timers lange flyvetur, hvor der også er et lille legeland for børnene med en rutchebane. Hvad ville det ikke gøre for roen i kabinen. Der er mange flere vilde ideer som et lille lægecenter med videolink til læger.
Det er ikke nogen ny ide at udnytte det nederste dæk, da for eksempel Lufthansa forsat bruger toiletter på det nederste dæk i en A340-600. Der har også været hvilefaciliteter samme sted.
Vores gode ven Seth Miller (aka Wandering Aramean) har væretpå besøg på Aircraft Interiors Expo og set hvad Airbus og Zodiac tænker. Det er der kommet denne video ud af:
https://www.facebook.com/TheWanderingAramean/videos/10212574663384096/
Qantas med sæder på nederste dæk
Qantas kom i slutningen af marts en udmelding om at sætte sæder på nederste dæk, så der er rigtigt meget fokus på at være innovativ og skabe større indtægter på flyene. Så det bliver spændende hvad der sker de kommende år.
Foto og billeder: Airbus
Skriv et svar