Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Du kan hente mange EuroBonus point, hvis du har friheden til selv at vælge din billet. Det kræver naturligvis, at både dit budget og din kalender er fleksible.
Nu er luftfartsselskaberne begyndt at sende flyene på vingerne. Hvis det er vigtigt for dig, at tjene mange EuroBonus point på dine rejser, så skal du måske bruge lidt tid for at undersøge alternative billetter. Du kan let hente rigtigt mange point. Men det koster – og du må afgøre, om det er pengene og tiden værd.
Eksempel.
Den 12. september var jeg tidligt oppe. Kl. 5.20 om morgenen søgte jeg billetter på en flyrejser fra Aarhus til London. Rejsedagen er 26. september. Alle tal i det følgende er fra denne søgning. Da jeg har diamantstatus, får jeg 25% ekstra point, som automatisk vises i min søgning på www.sas.dk. Og dermed også i eksemplerne i denne artikel.
Den oplagte rute på GO
Den oplagte rute er naturligvis Aarhus – København – London. Den aller billigste billet er på GO Light og koster 1.041 kroner. Og jeg får sølle 250 EuroBonus point for turen. Jeg skal have mange af disse ture, for at få status hos SAS EuroBonus.
For blot 120 kroner mere, kan jeg få en billet på GO Smart. Og her tjener jeg 687 flere bonuspoint. Hvis du alene køber den dyrere billet for at få flere EuroBonus point, så kommer du til at betale godt 17 øre per point.
Hvis firmaet betaler, så er argumentet, at du kan få en kuffert gratis tjekket ind på en GO Smart billet. Det skulle du ellers betale 270 kroner for, når du køber den online mindst 8 dage før rejsen. Og 530 kroner, når du betaler i lufthavnen. Den lidt dyrere billet på GO, er naturligvis også et godt valg, hvis du rejser privat og skal tjekke din kuffert ind.
Den oplagte rute på PLUS
Hvis du ikke er bundet af et stramt budget, kan du naturligvis også rejse på samme rute på PLUS Smart. Denne billet koster 1.633 kroner og giver hele 2.812 point.
Hvis jeg sammenligner med den billigste billet på GO, så skal du betale 530 kroner mere (=1.631 – 1.041) for at få 2.562 point (2.812 – 250). Med andre ord, så betaler du knap 21 øre per point.
Den lange rute
Der er naturligvis også en helt 3 mulighed: Du kan rejse fra Aarhus til København, videre til Oslo og derfra til London. En billet på PLUS Smart koster 1825 kroner og giver hele 3749 point.
Hvis jeg sammenligner med den billigste billet på GO, så skal du betale 784 kroner mere (=1.825 – 1.041) for at få 3.499 point (3.749 – 250). Med andre ord, så betaler du godt 22 øre per point.
Det er altså igen muligt at købe en dyrere flybillet og optjene flere EuroBonus point.
Kan det betale sig?
Hvis du ikke er begrænset af et stramt budget eller en restriktiv rejsepolitik i dit firma, må du stille dig spørgsmålet, om de ekstra point er pengene værd.
Normalt anslår vi, at EuroBonus point har en værdi på 8 – 10 øre. Så ud fra en strikt økonomisk kalkule, er de point, du køber med en dyrere billet ikke dét værd, som du betaler for dem. Det kan naturligvis være, at du bruger dine point på en speciel måde – og de derfor er meget mere værd. Så kan vurderingen blive anderledes. Men ellers skal du kun købe den dyrere billet, hvis pointene er vigtige for dig. Eksempelvis, hvis du gerne vil genoptjene guld- eller diamant status.
Det kan naturligvis også være, at det er din hobby at samle EuroBonus point. Vi ved alle, at en hobby koster penge. I så fald, kan vi heller ikke bruge økonomiske beregninger og rationelle argumenter når vi skal vurdere, om den længere rejse og de dyrere billetter er pengene værd.
Når i sammenligner prisen på EB point, så kan i altså ikke sammeligne værdien når du køber/optjener dem med værdien når du bruger dem. Det er 2 MEGET forskellige situationer, og jeg tror ikke der findes meget i denne verden som har samme værdi når du anskaffer det og nu du sælger det igen senere.
I bør i steddet sammenligne prisen på pointene med hvad det vil koste hvis man skulle købe dem hos SAS direkte. Her koster 1000 basis point 1000 DKK/SEK/NOK eller 100EUR. Ekstra point koster 0.20 DKK/SEK/NOK pr. point. Prisen i EUR findes desværre ikke på SAS’s danske website, men mon ikke den er omkring 0.02 EUR pr. point.
Desværre er valutaen afhængig af de land hvor din EB konto er registreret, så man kan ikke skaffe sig en ekstra rabat ved at bruge SEK eller EUR ved købet.
Hej Frank,
Mange tak for din kommentar – og de supplerende oplysninger om prisen på køb af basispoint.
Det helt overordnede spørgsmål er: Hvorfor vil man gerne have flere point på kontoen. Er det for at bruge dem senere (i så fald er indløsningsværdien sammenligningsgrundlaget – og hvis denne er højere end prisen på køb af ekstrapoint, da de 20 øre, du nævner) eller er det for at opnå status (I så fald er købsprisen på basispoint afgørende). Der er her også et par detaljer, jeg har valgt at udelade fra artiklen. Eksempelvis, at der er en øvre grænse for hvor mange basispoint, man kan købe – og hvis man har brug for flere point, så er der reelt intet alternative til at købe disse (med mindre du vælger at få et SAS Eurobonus Premium kort, hvor du hver måned får 1000 statuspoint).
Ja, du har ret i din kommentar omkring den valuta, du bruger, når du betaler for point. Vore nordiske brødre får her rabat,
m.v.h.
Henry