Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der kommer igen direkte indenrigsfly mellem Midtjylland Karup Airport og Københavns Lufthavn. Ruten opereres af Alsie Express og åbner den 20. april.
Den nye forbindelse får tre daglige afgange på hverdage samt en søndagsafgang og skal styrke tilgængeligheden til Midtjylland for både erhvervsliv og rejsende.
Ifølge lufthavnsdirektør Kristian Tvergaard er målet at genopbygge en stabil forbindelse til hovedstaden, mens Alsie Express ser ruten som en mulighed for at udvide deres indenrigsnetværk.
Ruten lanceres som et første skridt efter ejerskiftet til Heartland i 2025, hvor fokus er på gradvis udvikling af Karup som regional lufthavn.
Prisen starter ifølge hjemmesiden ved 499,- kroner.
Foto: BongoPlanes






Skriv et svar