Aalborg lufthavn har stadig tilbagegang i chartertrafikken

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

14% tilbagegang havde Aalborg Lufthavn i chartertrafikken i maj måned, men snart kan Great Dane pynte statestikkerne på ny

I Aalborg Lufthavn kunne maj 2019 ikke leve op til sidste års maj-rekord, hvilket fortsat skyldes et lavere rejseudbud til udlandet. Således var der i årets sidste forårsmåned en samlet passagertilbagegang på 10,1 procent i forhold til maj 2018.

I maj 2019 var der en passagertilbagegang på 10,1 procent i forhold til samme måned sidste år. 134.602 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn i år mod 149.696 i maj 2018.

Et sommerløft til udenrigstrafikken

Udenrigstrafikken gik i maj 2019 tilbage med 14,6 procent, hvor 45.830 passagerer rejste igennem lufthavnen i år mod 53.671 passagerer i maj 2018. lufthavnsdirektør Søren Svendsen fortæller:

Udenrigstrafikken har været hårdt ramt indtil videre i 2019, men vendes blikket mod forpladsen står Great Dane Airlines’ første fly klar til at sætte kursen mod Edinburgh, Dublin og Nice i slut juni samt til flere charterdestinationer. Derudover er ruter som Amsterdam, Malaga, Barcelona og Antalya i fortsat god udvikling med en høj belægning i maj måned, hvorfor vi ser et stærkt rejseudbud til udlandet op mod skolernes sommerferie.

I maj 2019 var der 14.472 charterrejsende til og fra Aalborg Lufthavn mod 16.837 rejsende i maj 2018 – en tilbagegang på 14,0 procent.

Tilbagegang i indenrigstrafikken på grund af strejke

Antallet af indenrigsrejsende i maj 2019 faldt med 6,2 procent i forhold til maj 2018, hvor der var 79.188 rejsende til og fra København og Bornholm mod 74.300 i år. Herom fortæller Søren Svendsen:

– De første dage i maj startede ud med den igangværende pilotstrejke hos SAS, som resulterede i en række aflysninger til og fra København, hvorfor en månedstilbagegang var forventet. I lyset af dette er en tilbagegang på 6,2 procent derfor acceptabel, hvor belægningen i resten af måneden for både SAS og Norwegian har været fornuftig. Samtidigt er der et større udbud til Bornholm i år i højsæsonen i modsætning til sidste år og særligt op mod det årlige folkemøde med hele fem afgange i uge 24.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *