DAT gør fredagsflyvninger lidt sjovere i samarbejde med kokkekonkurrence

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I samarbejde med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjems partnere serverer DAT smagsprøver på udvalgte fredagsflyvninger.

Smagsprøver fra Copenhagen distillery og Husbryggeriet Jacobsen vil være ombord på udvalgte fredags eftermiddags- og aftenafgange mellem Bornholm og København / København og Bornholm. Det er tænkt som en lille forsmag inden Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, løber af stablen den 22. juni på Gudhjem havn.

Havnefront i Gudhjem

Den 22. juni omdannes den idylliske havnefront i Gudhjem for 11. år i træk til et stort madmarked. Her mødes den danske kokkeelite for at prøve kræfter med lokale råvarer i to konkurrencer: en sød og en salt.

Opskriften på konceptet er udviklet af kokkene og brødrene Mikkel og Mads Marschall fra Melsted på Bornholm. Sol over Gudhjem handler om at skabe opmærksomhed om Bornholm, på lokale producenter fra hele landet, på det gastronomiske Bornholm og øens natur.

 

Kokke og dommerpanel

Årets deltagere er sidste års vinder Dak Wichangoen (Kiin Kiin), som skal i gastronomisk infight med Annika Madsen (Roxie), svenske Gabriel Hedlund (Vollmers) og Claus Henriksen (Dragsholm Slot). Alle er de kokke med stor erfaring fra nogle af landets mest eksklusive restauranter.

Til at vurdere kokkenes kunnen sidder også en række kompetente gastonomi-guruer – herunder Claus Meyer, Jesper Koch (ByKoch), Thomas Rode (tidl. køkkenchef på Kong Hans) og Kamilla Seidler, der er blevet kåret til Latinamerikas bedste kvindelige kok og deltager i Sol over Gudhjem i 2017.

Flyv med DAT til Sol over Gudhjem

Det er gratis for alle at besøge Sol over Gudhjem. Arrangementet starter kl. 10.30 og slutter kl. 18.00 på havnen i Gudhjem. DAT vil være repræsenteret med en mindre stand på havnen i Gudhjem, og byder kunder velkomne til at besøge standen.

Se mere på www.dat.dk eller på www.sogk.dk

 

Læs mere om produkterne:

https://copenhagendistillery.com/

https://www.jacobsenbryg.dk/



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *