Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Aalborg Lufthavn gør det nu let og bekvemt for både kørestolsbrugere og andre gangbesværede passagerer at komme fra landjorden og ud og ind af flyet med den nye ambu-lift.
Fra og med den 1. april 2017 tog Aalborg Lufthavn en ny smart lift i brug, således at både kørestolsbrugere og andre gangbesværerede passagerer nemmere kan transporteres til og fra flyet. Ambu-liften sørger for, at passageren bliver løftet fra landjorden og direkte ind i flyet – og omvendt. Ambu-liften gør det ikke kun nemmere og mere bekvemt for passageren, men samtidigt er det også både en mere skånsom og værdig måde at stige ind i et fly på, frem for ved benyttelse af den almindelige mekaniske trappestol.
Ambu-liften har kostet 1,2 millioner kroner og erhvervelsen er sket i et samarbejde mellem Aalborg Lufthavn, Danske Handicaporganisationer Aalborg og Handicaprådet i Aalborg Kommune. Aalborg Lufthavn står for den daglige drift af ambu-liften, samt uddannelse af det personale, der skal betjene liften.
Ambu-liften forventes at blive en stor forbedring af rejseoplevelsen for passagerer med handicap og ambu-liften vil måske netop være en medvirkende faktor til, at flere mennesker med handicap vælger at tage på ferie.
Skriv et svar