Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er med kalenderen fuld af fremgang, at Aarhus Airport lukker 2018. Hver eneste måned af året, der gik, har bragt klokkeklare passagerrekorder sammenlignet med trafiktallene for 2017.
Fremgangen skyldes først og fremmest de mange nye tilføjelser til ruteporteføljen, som især SAS har lagt vinger til. Og som trumf på samarbejdet præsenterer Aarhus Airport og SAS nu ruteåbningen til Manchester. Lufthavnsdirektør, Peter Høgsberg fortæller:
Det var fornøjelse at sende slutte året med nyheden om endnu en rute. Manchester har været stærkt efterspurgt af både erhvervslivet og østjyderne, ligesom vi har oplevet stor vækst i turismestrømmen fra England til Aarhus. SAS har spillet en central rolle i lufthavnens udvikling med masser af nye destinationer, som tilsammen har udgjort en trampolin for væksten i 2018. Derfor kunne vi heller ikke ønske os en mere passende afslutning på året.
Særligt i sommermånederne var der fart på aktiviteten i østjydernes nærlufthavn. De mange ny sol-destinationer med SAS var i himmelhøj kurs, og august stråler som årets suverænt største rekordmåned med en stigning i det totale passagertal på 61,4 procent sammenlignet med august 2017. Samme måned gav årets højeste stigning på udenrigstrafikken, der gik 153,8 procent frem i forhold til året før.
Foruden SAS har Aarhus Airport i løbet af 2018 gearet op for samarbejdet med flyselskabet Rayanair, og som et af årets største highlights gjorde easyJet i efteråret entre i den østjyske lufthavn med storbyruter til Berlin og Gatwick. I alt har lufthavnen i år sat 9 nye destinationer på informationstavlen, der lige nu tæller 24 destinationer – næsten tre gange så mange som i 2016.
Og selv om Aarhus Airport vokser betydeligt, er der snorlige fokus på at opretholde effektiviteten. Derfor har året også budt på investeringer i tidsbesparende teknologi, såsom nyt check-in-system, e-gates og digitaliseret parkeringssystem.
Også fremadrettet agter Aarhus Airport at holde foden på speederen. Derfor er der sat gang i en udvidelse af passagerområderne i den østjyske lufthavn, som allerede nu har annonceret seks nye ruter til åbning i første halvår af 2019. Der er tale om direkte flyvninger til Rom, Faro, Varna, Manchester, Zakynthos og Kreta.
Peter Høgsberg runder af:
2018 år har været fantastisk, men absolut også krævende. På intet tidspunkt har vi sænket farten eller ændret kursen, og det kommer vi heller ikke til i 2019. Der er kun en vej, og det er op.
Hovedbillede fra Wikimedia Commons
Skriv et svar