Accor Hotels kommer til Ørestad med et nyt Ibis hotel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Skanska har taget første spadestik til Nest45, et kombineret hotel og kontor projekt i Ørestad City. Hotellet er udlejet til den hollandske operatør Borealis Hotel Group, der vil drive hotellet under Accors, Ibis styles brand.

Hotellet har 186 værelser i business segmentet, med egen restaurant, bar og lobby område, og vil udgøre 6.000 m2 af det samlede kontor- og hotelprojekt på 14.300 m2.

Ørestads nye Ibis hotel set fra Metroen. Foto: Nest45/Skanska

Der etableres et fælles Atrium i stueetagen med mødefaciliteter, drop-down arbejdspladser og personalerestaurant. Ligeledes vil det være muligt for besøgende, nærområdets beboere og virksomheder at benytte hotellets faciliteter.

Det nye Ibis hotel får lækker tagterrasse. Foto: Nest45/Skanska

Vi er rigtig glade for at etablere vores første hotel i København. I tæt samarbejde med Skanska og vores foretrukne partner Accor har vi udviklet et fantastisk hotel under mærket Ibis Styles, der kombinerer Business og Leisure på den helt rigtige måde. Vi kan tilbyde vores gæster et hotel med en uovertruffen placering overfor konferencefaciliteterne i Bella Centeret, en metrolinje uden for døren med 7 minutters direkte adgang til hjertet af København, og en offentlig parkeringskælder for dem der kommer med bil.

Lodewijk van der Meulen, medstifter af Borealis Hotel Group.

Nest45 er den sidste af to faser af et kontor & hotel kompleks på i alt 24.000 m2, hvor første fase er fuldt udlejet til SWECO Danmark.

Vi er glade for at indgå en lang lejeaftale med Borealis Hotel Group, der som international hoteloperatør bringer et nyt brand til det Københavnske hotel marked. Hotellet kommer til at tilføre Nest45 masser liv og aktivitet døgnet rundt og understøtter den service vores kontorlejere efterspørger.

Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør for Skanska i Danmark.

Byggeriet bliver DGNB guld certificeret, og det samlede byggeri forventes afsluttet i begyndelsen af 2022.

Skanska har yderligere ca. 16.000 m2 kontordomicil BLVD.31 under udvikling i Ørestad City.

Fakta hotel:

  • Ejendommenes beliggenhed: Ørestad City, Ørestadsboulevard 45
  • Navn på hotel: Ibis styles
  • Navn på operatør: Borealis Hotel Group
  • Hotel: 6.000 m2 hotel / 186 værelser
  • Faciliteter: Restaurant, lobby og bar
Atrium delen af hotellet og kontordelen. Foto: Nest45/Skanska

Forsidebillede: Nest45/Skanska

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *