Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi skrev for nylig i en artikel, at United har planer om at pensionere deres Queen of the Skies i løbet af 2018. Nu gør United som rivalen Delta Air Lines alvor af, at pensionere den ikoniske jumbojet allerede i år. Luftfarts entusiaster som overvejer en sidste tur med en amerikansk-opereret 747 bør booke snart!
Chicago-baserede United fløj med sin første 747 i 1970, samme år som Pan Am var lancerings-kunde for Boeing. Flyet signalerede amerikansk rigdom, magt og global kommerciel dominans, og flyet blev hurtigt et kulturelt ikon, særlig efter at det også blev kendt som Air Force One.
Queen of the Skies
«Det er en bittersød milepæl – denne jumbojet med sin umiskendelige silhuet, som en gang repræsenterede state-of-the-art i flytrafikken,» sagde United i en udtalelse.
«I dag findes der mere brændstof- og omkostningseffektive og pålidelige widebody fly som giver en opdateret inflight oplevelse for vores kunder når de rejser på langdistanceflyvninger.»
For øjeblikket bruger United hovedsageligt flytypen på Trans-Pacific ruter. De fleste af de 20 747ere er baseret ved selskabets hub i San Francisco. Flyet bruges på ruter til Beijing, Hong Kong, Shanghai, Seoul, Taipei og Tokyo.
Der flyver også 747ere mellem San Francisco og Frankfurt. I sommer, når andelen af fritidsrejsende øges, planlægger United at bruge flyet på en af to daglige San Francisco – London afgange.
Delta Airlines har i mellemtiden valgt at trappe ned i brugen af deres sidste fem 747ere, som er stationeret ved basen i Detroit og flyver til Seoul, Shanghai og Tokyo. Dengang flåden var større, benyttede Atlanta-baserede Delta flytypen fra Detroit til Beijing, og fra New York til Tel Aviv og Tokyo.
Ingen af flyselskaberne har afsløret nøjagtigt hvornår den endelige 747-flyvning finder sted. Delta har opdateret 747-fartplaner frem til slutningen af november; United sætter punktum for sidste 747-flyvninger i fjerde kvartal – højest sandsynligt d. 29. oktober. Et er dog sikkert: Det er snart er slut!
Oprindeligt udgivet af Peter Fox på InsideFlyer.no
Skriv et svar